Rejsebureau uenig med ankenævn

vietnam, Ha Long Bay, ferie rejserTURISME: Rejsebureauer skal tydeligt gøre opmærksom på visa-regler, siger Danmarks Rejsebureau Forening.

Danmarks Rejsebureau Forening henviser til sag, hvor en kunde købte tre-ugers pakkerejse til Vietnam. På afrejsedagen blev klageren afvist ved indtjekning i Københavns Lufthavn, da kunden ikke havde gyldigt indrejsevisum for tre uger. Vietnam kræver indrejsevisum ved rejser over 14 dage.

Kunden fik med hjælp fra rejsebureauet visum på destinationen – udgiften blev 2.300 kr. til ændring af hjemrejsebilletterne.

Kunden krævede udgiften dækket af rejsebureauet samt kompensation for mistede feriedage.

Rejsebureauet mente ikke, det er ansvarligt for manglende anskaffelse af visum, lyder det fra DRF.

Et flertal i Pakkerejse-Ankenævnet er ikke enig. Flertallet kom frem til, at hver part må bære halvdelen af risikoen.

Danmarks Rejsebureau Forening tilføjer, at det er yderst vigtigt, at rejsebureauer oplyser kunden om visum-, pas- og vaccinationskrav.