Priser på hotelværelser rasler ned i Paris

ParisHOTELLER: På denne tid af året er hotellerne i Paris normalt fyldt med gæster. I år ser det dog noget anderledes ud for den franske hovedstad.

”Som en by på udsalg,” sådan beskriver Marietta Fox, der er regionalchef for hotelaftaler med JacTravel.

Normalt er juni måned den mest travle for hotellerne i Paris, men grundet oversvømmelser, strejker og gentagne terrorhandlinger, lider byens hoteller under manglende gæster. En situation, der hidtil er uset i storbyen.

Ifølge JacTravel ligger priserne på hotelværelser i Paris lige nu så lavt, at man for meget få penge kan bo på eksklusive hoteller.

Ikke engang kvartfinalerne eller finalen i Europamesterskaberne i fodbold har kunnet trække gæster til byens hoteller. Belægningen er stadig et godt stykke under 90 procent af den normale belægning i juni måned.

Ifølge Marietta Fox er hotellerne i Paris desperate efter gæster, men hun forventer ikke, at flere vil finde vej til Paris før sensommeren.

“Hvis resten af Euro 2016 forløber uden problemer sikkerhedsmæssigt, og strejkerne ikke er for voldsomme, så forventer vi at se en forbedring. Men det bliver formentlig ikke før september eller oktober,” siger hun.