Peder Hornshøj ny formand for RID

Star Tours Stig Elling, til venstre, og Peder Hornshøj fra Bravo Tours ved åbningen af Ferie for Alle i Herning i 2012.

Star Tours Stig Elling, til venstre, og Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

CHARTERSKIFT: Når Stig Elling med udgangen af denne måned træder tilbage som formand for charterbureauerne (RID), går posten straks videre til Bravo Tours, helt som det altid har været reglen. Også selv om Star Tour havde et år tilbage af rotationen – Stig siger farvel ved en mindre reception i morgen.

Det bliver direktør Peder Hornshøj, der afløser Stig Elling som formand for RID, officielt Rejsearrangørerne i Danmark. Ganske vist havde Star Tour endnu et år tilbage, men ifølge direktør i foreningen, Henrik Specht, er det en indarbejdet regel, at formandsposten går videre til den næste i rækken blandt de fire største. Det er Spies, Star Tour, Bravo Tours og Apollo.

Da Stefan Vilner i 2012 forlod Apollo overtog direktør Jan Vendelbo, Spies, også straks formandsposten efter ham.

Stig Elling siger farvel til samarbejdspartnere ved en mindre reception i butikken i centrum af København mellem kl.14 og 16 i morgen (onsdag). Det bliver et vemodigt farvel efter 33 år hos Star Tour.

”Der er ikke lagt op til en eller anden kæmpe reception. Det vil jeg slet ikke kunne klare. Men der er nogle tætte forretningsforbindelser og venner, som jeg gerne vil sige farvel til,” siger han til Standby.dk.