PATA har tema om Brasilien

Iguazu vandfaldet på grænsen mellem Brasilien og Argentina er en af Brasiliens største turistattraktioner

Iguazu vandfaldet på grænsen mellem Brasilien og Argentina er en af Brasiliens største turistattraktioner

 TURISME: Eventyreren Rasmus Krath er 14. maj gæst hos PATA Danmark ved arrangement i København. Han har rejst i 65 lande og lever som formidler af sine ekspeditioner på kloden.

Rasmus Krath stiller op til PATA-arrangement på Hotel Kong Arthur i København. Han tager deltagerne med på rejse ind i Brasiliens sjæl – gennem natur, storbyer, fester – og tegner et billede af Brasilien, der for ham er verdens dejligste land.

Rasmus Krath har været i Brasilien otte gange og i alt opholdt sig et år i landet. Nu har han samlet sine oplevelser i foredragsshow om den store nation.

”Brasilien er på en gang skønhed og grusomhed, fattigdom og overflod og effektivitet overfor langsommelighed. Men frem for alt bobler Brasilien af håb på vejen mod en lykkeligere tilværelse for de 194 mio. brasilianere, der bor i Latinamerikas største land. Fremgangen har skabt en optimisme blandt mange brasilianere, der bliver mere bevidste om, at Brasilien kan udrette store ting og spille en mere og mere indflydelsesrig rolle i verden,” siger han.

Men hvad vil brasilianerne, og hvor er Brasilien på vej hen? Kan man tage alene til Brasilien? Hvad betyder Brasiliens fremgang for os i Denmark?

Disse og mange andre spørgsmål vil Rasmus Krath i besvare. Bindende tilmelding senest 7.maj til pata@pata.dk eller via pata.dk