Passagervækst for Norwegian

0

norwegian b787 dreamlinerFLYSELSKABER: I juni fløj 2.463.239 med Norwegian, en stigning på 7% sammenlignet med samme måned sidste år. RPK steg med 11%, mens ASK steg med 4%. Belægningsprocenten på 88 er en stigning på 5,5 procentpoint fra samme måned sidste år.

”Vi er særligt godt tilfredse med udviklingen i langdistanceoperationen. Samtidig har vi nok også fået en hjælpende hånd fra vejrguderne i denne måned, da mange skandinaver har valgt at rejse til varmere himmelstrøg,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

I juni fik selskabet leveret en ny Boeing 737-800 og modtog to priser fra Skytrax som verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter og for tredje år i træk som Europas bedste lavprisskab.

Norwegian gennemførte 99,3 procent af de planlagte flyvninger i juni, hvoraf 79,6 procent afgik til tiden. Punktligheden er påvirket af, at selskabet har haft en indkøringsperiode for nye handlingselskaber.

Norwegian opererer 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Selskabet har omkring 4.500 ansatte og en flyflåde på 96.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn