Passagerfly landede i forladt lufthavn

sriwijaya-air-boeing-b737LUFTHAVN: Indonesiske Sriwijaya Air landede ved fejl en Boeing B737 passagerfly i forladt militærlufthavn, flyet skulle være landet i civil lufthavn – ca. 15 km længere væk.

Kaptajnen og styrmanden på en Boeing B737 fra indonesiske Sriwijaya Air overså angiveligt flyets navigationssystem og skrevne beskeder om at Tabing-lufthavnen ofte forveksles med Minangkabau-lufthavnen på Padang i det vestlige Sumatra.
Flyet med 96 passagerer var under indenrigsflyvning fra Medan i den nordlige del af Sumatra til Minangkabau.

Havarikommissionens rapport viser, at piloterne bad om visuel indflyvning til Minangkabau-lufthavnen, som de mente de kunne se visuelt.

Efter landingen kaldte de angiveligt kontroltårnet i Minangkabau-lufthavnen for at bekræfte deres landing, men Minangkabau kunne ikke se, at de var landet.
Efterfølgende sørgede kontroltårnet for, at Sriwijaya Air-flyet kunne flyve de sidste kilometer til oprindelsesmålet, Tabing.