Paris viser flaget i Skandinavien

0
Fra sammenkomsten i København, fra venstre Christine Aby, Tenna Hamdrup, Benoît Chollet, Juliette Tixier og Caroline Dal'lin (alle
Fra sammenkomsten i København, fra venstre Christine Aby, Tenna Hamdrup, Benoît Chollet, Juliette Tixier og Caroline Dal’lin (alle

TURISME: Paris turistkontoret samt nogle af dets partnere har netop været i Skandinavien for at fortælle sidste nyt om de mange muligheder i forbindelse med de kommende års store sportsbegivenheder i byen.

Sammenkomsten i København for rejsebranchen var arrangeret af det franske turistkontor i Danmark, Atout France. Arrangementet blev holdt på Generator København, en blanding af hostel og hotel. Generator åbnede sidste år et hostel/hotel i Paris.

Paris har meldt sig som mulig arrangør af sommer-OL i 2024 – og den franske hovedstad har den kommende tid mange store sportsarrangementer på menuen.

I januar næste år skal bl.a. de danske OL-guldvindere i håndbold deltage i VM i herrehåndbold. Danmark slog netop Frankrig i OL-finalen i Rio. Derudover er der VM i ishockey, Gay Games og golfturneringen Ryders Cup i 2018.

Fem flyselskaber (Air France, Easyjet, Norwegian, SAS og Vueling) tilbyder mellem 65 og 80 ugentlig flyafgange fra København til Paris – og to flyselskaber, Air France og Primera Air, har 16 ugentlige afgange fra Billund til Paris, oplyser Atout France.

Deltagerne på Paris-workshoppen i København kunne møde repræsentanter fra hoteller – fra femstjernede til små hyggelige ”bo som en pariser i østParis” – restauranter, transport on demand, kvarteret Paris East Village og Turistkontoret for Paris.

Efter København gik turen til Stockholm og Oslo.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn