Paris er størst med møder og kongresser

0

Frankrig-Paris[1].jpgFrankrig-Paris[1]MICE: Paris beholdt sin førsteplads i den oversigt som ICCA (International Congress and Convention Association) har udsendt for sidste år. Venedig er røget op på andenpladsen foran Madrid.

De fem største kongres- og konvention byer i Europa er de samme som året før. Blot har nogle af dem byttet plads. Selv om Venedig bestemt ikke er noget billigt valg, er den italienske gondol-by røget foran Madrid med blot to arrangementer mere. En sikker vinder, når der tales om Mice, har været Barcelona, som nu er gledet ned som nr. fem. Kan det mon skyldes prisniveauet?

Hverken København eller Danmark er med i top ti, hvilket også gælder de øvrige nordiske lande. Heller ikke nogen amerikansk by er kommet med på den officielle liste fra ICCA, selv om byer som Las Vegas og Orlando må have flere kongres- og konvention deltagere end nogen anden.

Antallet af arrangementer er måske nok højere i de europæiske byer, men til gengæld er antal deltagere ofte på flere tusinde i USA.

Top 10 listens er således ud med antallet af kongresser og møder i parentes: 1. Paris (214), 2. Venedig (202), 3. Madrid (200), 4. Berlin (193), 5. Barcelona (182), 6. London (166), 7. Singapore (142), 8. Amsterdam (133), 9. Istanbul (130) og 10. Prag (118).

Ser man på det samlede antal arrangementer, fordelt på landene, kommer USA ind som en klar nr. 1 med 831 arrangementer, mens Tyskland har haft 659 og Spanien 578. På fjerdepladsen følger England med 543.

De næste fem pladser fordeles således: Italien 452, Japan 337, Kina 332, Holland 307 og Brasilien 291 kongresser og konventions i 2014.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn