Otte krydstogtpassagerer dræbt

westerdam_in_costa_maya_001CRUISE: Holland-America Line er kendt for et stærkt Alaska program, men i sidste uge gik det galt på en udflugt med vandflyver.

Er der noget krydstogtselskaberne er omhyggelige med, så er det deres udflugtsprogrammer. Dels er udflugterne meget dyre, dels slår man altid på sikkerheden i forhold til andre konkurrerende muligheder.

Det betyder også, at selskaberne er meget kritiske, når de skal finde partnere på landjorden.

Alligevel gik det helt galt i sidste uge for Westerdam fra Holland-America Cruise Line på krydstogt fra Seattle til Alaska.

En gruppe på otte personer tog på sightseeing med en De Havilland DHC 3 turboprop fly fra Promech Air over nationalparken og Misty Fjords National Monument. Vejret var overskyet og meget blæsende, men ikke unormalt for området.

Alligevel forulykkede flyet blot 250 meter over en bjergsø. Samtlige otte krydstogtpassager og piloter omkom.

Holland America har lovet al mulig støtte til de efterladte, og stemningen om bord hos de øvrige passagerer ved afsejlingen, har man kun lov at gætte sig til.