Optimisme hos Austrian

Austrian Airlines Fokker F100FLYSELSKABER: Austrian Airlines forventer indtægterne stiger 10 pct. i år fra bl.a. 1,5 mio. forventede flere passagerer. Selskabet vil ansætte 400 nye medarbejdere de kommende år og komme med billettype, der ikke tillader indchecket bagage, ligesom der kommer flyvninger uden madservering.

Det østrigske Star Alliance-medlem, der er med i Lufthansa-gruppen, ser nu sig selv på kurs tilbage mod vækst efter flere år med konflikter med de ansatte og sparerunder. Sidste efterår fik Austrian ny overenskomst med sit flyvende personale, der skal gøre selskabet i stand til bedre at konkurrere med bl.a. lavprisselskaberne.

”Vi forventer vækst i antallet af passagerer, omsætning og antal ansatte de kommende 3-5 år,” siger Austrians finansdirektør, Heinz Lachinger, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Austrian forventer i år at omsætningen vokser 210 mio. euro til 2,1 milliarder euro – selskabets prognoser siger også, at det vil få 1,5 mio. flere rejsende; sidste år havde selskabet 11,2 mio.

Som led i sin nye strategi vil Austrian begynde at tilbyde nærmest lavpriskoncept på nogle af sine flyvninger, f.eks. skal der betales for bagage, der skal i lastrummet, ligesom mad ikke vil være del af billetprisen, oplyser Austrian.

Det vil også øge sin fokus på mere turistede destinationer, herunder langruter til Miami, Mauritius og Sri Lanka.