STANDBY.DK Nyt om rejser
MANDAGSKLUMME: Når olieprisen er høj, er den en fast undskyldning for flybilletters pris, når den er lav får den fortsat skylden. Kald dog tingene ved deres rette navn, selv om det altid vil være en tung udgift for et flyselskab.
Af Ejvind Olesen
Ved den første alvorlige oliekrise i 1973/74, da oliestaterne blokerede for produktionen til Israels venner, måtte vi på et vist tidspunkt i Danmark acceptere bilfrie søndage.
Hos flyselskaberne gik det så hurtigt, at flere charterselskaber måtte opkræve brændstoftillæg i lufthavnen ved in checkning. Det gjaldt for eksempel for Tjæreborg Rejser men ikke for Spies Rejser. Simon Spies tabte millioner på det, men han nød i en periode at reklamere med, at den slags tillæg var der ikke på hans rejser.
Efter datidens forhold var olieprisen tårnhøj. I dag er det lige omvendt. Prisen op til weekenden steg anelse til 31,18 dollars for en tønde Brent (som er den europæiske reference på olien). Den har undervejs været oppe på rekord 140 dollars.
Da de fleste flyselskaber bruger op mod en tredjedel af deres udgifter til brændstof, forstår man godt, hvordan det kan påvirke flyselskabets økonomi.
Men, er det nu så meget anderledes end med prisen på mælk og smør eller mink for den sags skyld. Her ryster det også branchen, når priserne går op eller ned, men vi kender dog ikke til særlige pristillæg på ”et pund smør, jysk tillæg 2 kr.” eller ”Et stk. pels Kina-tillæg 2.000 kr.”
Priserne går op og de går ned efter produktionsmuligheder og afsætningsmuligheder.
Derfor bør hverken SAS eller andre opkræve oliepristillæg i dag. Forbrugerrådet Tænk har set på SAS, der har brændstoftillæg 2.000 kr. på retur til New York og 270 kr. til Stockholm.
Skrot dog betegnelsen og tag, hvad I mener, billetten skal koste! Forbrugeren er bedøvende ligeglad med, hvordan prisen er stykket sammen. De vil bare kende totalprisen for at kunne vælge.
Nu om dage skal der annonceres med totalpriser. Det skulle der ikke i 1974, da kunne der måske være en ide i at køre med en udsalgspris plus olietillæg.
Ruteselskaberne betalte også dengang en procentdel af billettens pris til agenten (rejsebureauet), og der kunne være taktik i for flyselskabet at friholde olieprisen for agentprovision. I dag eksisterer den form for salgsprovision ikke mere hos flybranchen.
Desværre har krydstogtselskaberne lært en hel del af det og er mestre i at holde olietillæg og afgifter udenfor agenternes provision, men det er en helt anden historie.
SAS skal selvfølgelig ikke stille sig ringere i konkurrencen, men det gør de heller ikke. Vi nærmer os en helt unødvendig falsk varebetegnelse.
For ikke længe siden havde SAS salg af returbilletter fra København til New York for 3.990 kr. Hvis 2.000 kr. af det beløb er olietillæg, og når dertil skal trækkes skatter afgifter fra i samme beløb, så er det lige før SAS betaler for at få passagerer med.
Sådan er virkeligheden heldigvis ikke. SAS behøver ingen bortforklaringer. Forbrugerrådet Tænk har ret: Væk med oliepristillæg og sig det som det er. Det er en del af billetprisen, hverken mere eller mindre.
Og den vil gå både op og ned efter produktionspris og konkurrence.
