Øget fokus på handicappede passagerer

4
Dublin Airports direktør Vincent Harrison (til venstre) fik overrakt Accessible Airport Award af Yannis Yallouros fra EDF.
Dublin Airports direktør Vincent Harrison (til venstre) fik overrakt Accessible Airport Award af Yannis Yallouros fra EDF.

LUFTFART: Stadig flere flypassagerer har behov for assistance, og Europas lufthavne forsøger i stigende grad at imødekomme dem.

I år er det 10 år siden, EU vedtog regler, som skal sikre rettigheder for handicappede og passagerer med nedsat mobilitet i forbindelse med flyrejser. Siden er efterspørgslen på assistance steget støt i lufthavne over hele Europa, mens lufthavnene har øget deres fokus på at fjerne barrierer for disse passagerer og hjælpe dem på vej i lufthavnen.

Det afspejlede sig ved prisuddelingen, da lufthavnsorganisationen ACI Europe holdt generalforsamling i Athen i denne uge. Her blev den nystiftede Accessible Airport Award for første gang uddelt, og den gik til lufthavnen i Dublin. Den irske lufthavn hædres for fremragende handicapfaciliteter og et højt serviceniveau over for passagerer, som har brug for assistance i forbindelse med flyrejsen.

Organisationen European Disability Forum (EDF) er medstifter af den nye pris. Ifølge EDF er forholdene for handicappede forbedret betydeligt i de seneste år, men organisationen ser stadig eksempler på, at handicappede nægtes boarding, fx på grund af en førerhund, eller ikke får den assistance, som de har brug for i lufthavnen.

Ifølge ACI Europe er et af de væsentligste problemer, at flyselskaberne ikke altid adviserer lufthavnen på forhånd om passagerer med behov for assistance. Andelen af passagerer med behov for assistance, som anmeldes på forhånd, ligger i hovedparten af de europæiske lufthavne på 60-90 procent, og i en femtedel af lufthavnene er andelen under 60 procent. De manglende anmeldelser giver lufthavnene store udfordringer med at planlægge servicen.

4 KOMMENTARER

  1. Stigningen kan skyldes, at flere og flere oplever fordelen ved at blive kørt uden om alle køer, komme først ombord mm. Jeg har – desværre – ofte set, det jeg tillader mig betegne som misbrug af en ellers rigtig fornuftig ordning. Når den ene ægtefælle skal benytte kørestols service i lufthavnen vil den anden ægtefælle også. Så kan de følges ad genne hele ’systemet’. Forståeligt, men altså misbrug.
    Mit forslag er, at der børe foreligge en lægeattest for at man er berettiget til ’speciel service’ ala kørestol ol. i lufthavnen. Det synes heller ikke rimeligt, at fordi én person i en rejsegruppe har behov for kørestols assistance – og dermed kommer uden om alle køer – så er det nærmest blevet en regel at hele gruppe føler sig berettiget til at gå uden om køer for at kunne følges med kørestols brugeren.

    • Det svarer fint til mine observationer og jeg må tilføje, at det helt overvejende er folk fra det indiske subkontinent, der rekvirerer kørestol, selv om de går fint så snart de har passeret tolden.

    • Så er jeg altså den ægtefælle du kalder en misbruger, det føler jeg bestemt ikke selv jeg er.

      Jeg rejser med min ægtefælle og vi har meget lyst til og brug for at følges ad. Vi føler det er et kæmpe privilegium at vi stadig kan rejse og få hjælp i lufthavnen.
      I mange lufthavne har jeg spurgt om vi selv må låne kørestolen og fragte os igennem hele systemet – det må vi nogen steder, andre steder ikke.
      Der hvor vi ikke må, må vi så vente i ankomsthallen til sidste øjeblik, hvor der så kommer en lufthavnsmedarbejder og henter min ægtefælle og så fræser han med lynets hast igennem lufthavnen ud til afgangsporten ad veje som ingen kender og hvor kun personalet kommer.
      Når vi selv må låne en kørestol, kan vi gå samme rute som dig, sidde på en café, besøge en butik, komme i ro inden vi skal flyve videre, selv bestemme over vores tid.
      Så jeg hejser flaget for at vi kan få hjælp og jeg hylder meget at min ægtefælle og jeg ikke skal føle os så meget mere anderledes end når du rejser med din ægtefælle/ven – I vil gerne følges ad, det vil vi også gerne. Vi må bare leve med at nogle gange foregår fragten af min ægtefælle i løb i lufthavnen i allersidste øjeblik.
      Kan du forestille dig at efterlade din ægtefælle i ankomsthallen og så selv gå videre og ikke vide hvornår I ses igen – måske din ægtefælle har en skade der gør at hun/han har svært ved at klare det selv, selv vente, ikke vide om han når det til tiden?
      Jeg misbruger ikke systemet, jeg følges med min ægtefælle, det er et privilegium at vi stadig kan rejse, men det er ikke et privilegium at skulle løbe igennem lufthavnen efter en kørestol igennem en rute hvor du nok kommer først, men du kommer også helt udenom alt det der også hører med til rejsen.

  2. Et mindre gebyr på servicen ville nok sortere “gratisterne” fra. Eks. 50-100 kr. som alle vil have råd til at betale – og ellers har man jo nok ikke råd til at rejse alligevel? Der er rigtig mange der udnytter servicen da den er gratis – vupti fri assistance, hjælp til at komme igennem lufthavnen og med håndbagagen (som typisk er stor og tung!), først ombord, ekstra opmærksomhed osv. – dette går jo også ud over de passagerer som har et reelt behov!

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn