Nyt Stand By magasin under forandring

Stand-By-forside-jan_feb-2016VOR EGEN VERDEN: Første udgave i år bugner med artikler og nyheder om USA og Caribien, men er samtidig det første skridt mod en modernisering af layout og indhold med internationalt snit.

Der er nok at gå i gang med i februar udgaven af Stand By/TTG, som nu er på vej til abonnenterne i Danmark og Norden. Forhåbentligt er der noget at lære både for de professionelle og forbrugerne. I alt 80 sider, inklusiv et særligt tillæg om Bahamas. Samt seneste nyt om kurser på Gouadaskolen.

Med små skridt er vi gået i gang med en modernisering, som man allerede kan se tegningen til i februar udgaven, men flere ændringer følger. Dog på en sådan måde, at vi ikke svigter vore mange faste læsere. De vil fortsat føle sig hjemme i magasinet, men nyhedsstrømmen på digitale medier stiller næsten dagligt nye krav, hvis man skal overleve på print.

Nu kan man jo godt i en kort periode levere et blad gratis, men det holder op af sig selv. Derfor er Standby/TTG også fortsat afhængig af abonnenter (grupper – som individuelle) samt annoncører.

For vore mange læsere uden for Danmark bliver næste udgave i marts/april oversat til engelsk. Det giver unægtelig et mere internationalt snit.

USA-udgaven vil også blive distribueret på Ferie for Alle fra 26. til 28. februar i Herning. Her er USA netop hovedpartner på årets udstilling.