Nyt Marriott-brand i Skandinavien

0

MOXY-MilanoMoxy Hotels etablerer sit første hotel i Skandinavien i november.

Marriott-gruppens nye brand af budgethoteller, Moxy Hotels, henvender sig til det yngre publikum – den såkaldte Millennium-generation.

Det første hotel blev etableret i Milano i Italien i 2014, og det er planen at etablere 150 hoteller verden over i løbet af de næste 10 år.

Allerede i år åbnes fem nye Moxy-hoteller i Europa – tre i Tyskland, et i Skotland og et i Norge. Det er Moxy Oslo Exporama, som er planlagt til at åbne i november ved konference- og udstillingscentret Exporama i udkanten af Oslo. Det nye hotel får 276 værelser.

I USA har Moxy netop åbnet et hotel i Tempe i Arizona, og i april følger et Moxy-hotel i New Orleans.

Moxy-kæden markedsfører sig blandt andet med gratis og ultrahurtig wi-fi, en digital gæstebog og plug-in zoner, hvor man hurtigt kan få strøm til sin smartphone eller tablet.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn