Nyt fra Lufthansa-gruppen

0
Lufthansa fløj i går, søndag, Bayern München hjem til München efter holdet lørdag i Berlin vandt den tyske pokalfinale over Dortmund.
Lufthansa fløj i går, søndag, Bayern München hjem til München efter holdet lørdag i Berlin vandt den tyske pokalfinale over Dortmund.

FLYSELSKABER: Lufthansa får nyt tiltag inden for digital bagagehåndtering; Austrian genopretter rute til Hong Kong; Brussels Airlines får nye ruter og Swiss er klar med ny flytype.

Ejere af en Rimowa-kuffert kan nyde godt af Lufthansas og Rimowas samarbejde som gør det hurtigere at rejse med bagage. Normalt skal man stadig checke sin bagage ind ved lufthavnens check-in maskiner og selv sætte bagagemærke på. Men med en Rimowa-kuffert med Electronic Tag, kan man selv checke sin bagage ind ved at benytte Lufthansas app.

Austrian genoptager 5. september ruten til Hong Kong, den flyves med en Boeing 777-200 fem gange om ugen med plads til 308 passagerer med 48 på Business Class samt 260 på Economy.

Brussels Airlines har fået otte nye europæiske destinationer i sommerfartplanen. Det er Belfast, Jerez i Andalusien, Las Palmas på Gran Canaria, Tenerife, Nürnberg, Nantes, Heraklion på Kreta og Thessaloniki.

Ud over Toronto i Canada som ny oversøisk destination øger Brussels Airlines som følger: Washington D.C. fra 5 til 6 ugentlige afgange og Kigali i Rwanda: fra 5 til 6 ugentlige afgange, Entebbe i Uganda: fra 4 til 5 ugentlige afgange.

Swiss indsætter 15. juli sit første fly fra Bombardier i C-serien – en CS100. Dermed er Swiss første flyselskab i verden med den nye C-serie. Indsættelsen af den nye Bombardier skaber yderligere ca. 150 nye jobs for kabinepersonale.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn