Nyt europæisk hub til Indien

0
Bestyrelsesformand for Jet Airways, Naresh Goyal, og Amsterdams borgmester, Eberhard van der Lan, under mandagens pressekonference i Schiphol lufthavnen.
Bestyrelsesformand for Jet Airways, Naresh Goyal, og Amsterdams borgmester, Eberhard van der Lan, under mandagens pressekonference i Schiphol lufthavnen.

Den 27. marts indvier indiske Jet Airways sine tre nye non-stop ruter til henholdsvis Mumbai, New Delhi samt Toronto fra Schiphol lufthavnen i Amsterdam.

(Stand By, Amsterdam) Det var med brede smil over hele linjen, da Jet Airways i går eftermiddags præsenterede selskabets nye europæiske hub i Amsterdam sammen med både Amsterdams borgmester, Eberhard van der Lan, Jos Nijhuis, president Schiphol Group, Nat Pieper, senior vice president EMEA Delta Air Lines, ambassadør H.E.J.S. Mukul, Pieter Elbers, President og CEO KLM og ikke mindst bestyrelsesformand for Jet Airways, Naresh Goyal.

”Det er en meget stor begivenhed for både mig og Jet Airways, at vi nu har fået vores nye hub i Amsterdam, der er meget vigtig for os. Det har været et personligt ønske meget længe,” sagde Naresh Goyal på pressekonferencen i Amsterdam Schiphol lufthavn.

Tidligere havde Jet Airways sin hub i Bruxelles, men Brussels Airlines har reduceret antallet af ruter, og med indgåelse af codeshare samarbejde med KLM og Delta Airlines, har Jet Airways sikret gode forbindelsesmuligheder for passagerer i resten af Nordamerika og Europa, hvilket også kan have interesse for passagerer fra Skandinavien.

”Der har altid været stærke bånd mellem Holland og Indien, og at Jet Airways har valgt Amsterdam som sin nye europæiske hub er en rigtig god fødselsdagsgave for Schiphol, der kan fejre 100 års fødselsdag i år,” sagde Jos Nijhuis, president Schiphol Group, der også forventer, at lufthavnen runder 60 millioner passager i 2016.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn