Ny kritik af Københavns Lufthavn

7

københavns lufthavn fast trackLUFTFART: Enten har planlæggerne i Københavns Lufthavn ikke forudset godt nok, eller også har den udenlandsk dominerede bestyrelse haft for stort fokus på penge – faktum er lange ventetider.

For mange er dette års sommerferie indledt med en frustrerende oplevelse i Københavns Lufthavn. Megalange køer har skabt vrede passagerer og brok fra flyselskaber, skriver Berlingske.

”Over sommeren havde vi længere ventetider end forudset,” siger lufthavnsdirektør Thomas Woldbye.

Forleden sagde SAS’ koncerndirektør for drift, Lars Sandahl Sørensen, til standby.dk om ventetiderne i Københavns Lufthavn: ”Det emne har SAS rejst adskillige gange. Lufthavnen har enorm trængsel og kapacitetsproblemer – også operationelt. København er en meget vanskelig og dyr lufthavn. Københavns Lufthavn skal ikke kun fokusere på at få nye butikker. Den er klart den dyreste af vores tre skandinaviske hovedlufthavne.”

Pressechef for SAS i Danmark, Mariam Skovfoged, siger, at mange SAS-passagerer har været tæt på at komme for sent til deres fly på grund af de lange køer.

Lufthavnen er blevet kritiseret for at opgøre ventetiderne i security kortere, end de i virkeligheden er. Thomas Woldbye erkender problemet og lover bedring.

7 KOMMENTARER

  1. Dette er en kedelig udvikling for CPH – hvad så enten de reelle forklaringer er.
    Jeg har selv oplevet dette kaos en onsdag eftermiddag i august, med mega lang kø til Security, startende fra den ene ende af Teminal 2 – og på vejen frem mødt af fine store skilte og standere, der oplyser om, at lufthavnen har udsædvanlig mange passagerer for øjeblikket!
    Mange passagerer med luftfartsselskaber som Ryanair, EasyJet o.a. lyder forklaringer fra CPH personale. Undskyld mig – hvordan kan det komme bag på CPH?
    Jeg går ud fra, at luftfartsselskaberne lang tid i forvejen har indhentet tilladelser fra CPH om deres mange nye ruter fra/til CPH. Så det må siges at være en tynd forklaring.
    Det er bare ikke godt nok CPH!

  2. Ja, nu er det jo hverken første, anden eller tredje gang at CPH lover bod og bedring….

    Det er simpelthen ufatteligt at man byder sine rejsende (og kundernes kunder), at stå i så lange køer. Og ja, “vi er ved at ansætte flere” og ja, “vi udvider til flere spor”. Hvor mange gange har vi ikke hørt det? Hvornår er det man gør det? Og er det allerede gjort, så er det godt nok ineffektivt.

    Jeg håber at CPH på et tidspunkt kan få os overbevist om, at det handler om andet end penge…..og jeg ved godt at man er ved at udvide…..

  3. Det er da et paradoks at man har ” kapasitets problemer” når man har x antal 1000 m2 liggende stort set ubenyttet hen i den “gamle” indenrigesgård” Det et mig uforståeligt at man ikke indser at lukningen var en skidt beslutning. Men som min bedre halvdel siger ” Det er en gammelmands beslutning som ikke bliver lavet om, det er ikke kun i Kina man ikke bryder sig om at tabe ansigt. Fortsæt dog med den renovation som var så småt startet og få liv i den gamle smukke bygning.

  4. CPH er alt for fokuseret på at blive et shoppingcenter med nogle få gates. De halter 10 år bagefter med deres planer. Deres planlægningsafdeling er helt sikkert forudseende men de begrænses af ejere, som hellere vil holde høje priser med få lap-på-lap udviklinger. Fokus er at tjene penge – mange penge – på dansk infratruktur.
    En stor skam at vore politikere også her så på kortvarige politiske løsninger og solgte kontrollen af et nøglepunkt til udenlandske pengemænd. Ærgeligt og sørgeligt.

    • Vi har bestemt et af verdens flotteste shoppingcentre med tilhørende Excellentte parkeringsfaciliteter og en lufthavn !

  5. CPH er kun interesseret i at lave hurtige penge til de udenlandske kapitalfonde som ejer størsteparten af lufthavnen, kunderne d.v.s. luftfartsselskaberne lytter man kun til i meget begrænset omfang.

    Det er på høj tid med en mindre arrogant ledelse i CPH, som er interesseret i at gøre noget ved problemerne.

    Ellers kommer endnu mere af transfer trafikken til at flytte bort fra CPH.

  6. Det der fantastisk, er at div. uduelige politikere sælger hovedparten af Københavns Lufthavne A/S til kapitalfonde. Det er helt ok at privatisere, men sørg dog for at sælg til nogen som har forstand på lufthavnsdrift og udvikling. I stedet for til kapitalfonde som udelukkende er interesserede i hurtig profit.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn