Ny kraftig kritik af Norwegian-tilladelse fra USA

7

piloter-cockpit-800x540LUFTFART: Også European Cockpit Association, der repræsenterer 38.000 piloter, retter hård kritik mod USAs transportministerium for at give Norwegians irske selskab trafikrettigheder mellem Europa og USA.

”Med sin midlertidige tilladelse til, at det irsk-registrerede Norwegian Air International (NAI) må flyve mellem Europa og USA, har USAs transportministerium, (DoT), sammen med EU reelt lagt velkomstmåtte ud, der åbner for flyselskaber, som flyver under bekvemmelighedsflag. De amerikanske myndigheder har i over to år undersøgt Norwegian-selskabet NAI’s forretningsmodel, herunder for hvordan medarbejdere ansættes under NAIs regler,” lyder det fra European Cockpit Association, ECA.

ECA’s formand, Dirk Polloczek, kalder USAs beslutning om midlertidigt at tillade NAI-flyvninger til USA for et selvmål.

”Med den midlertidige tilladelse til NAI vælger DoT og EU at underminere deres egne flyselskaber og fjerne arbejdspladser hos disse,” siger Dirk Polloczek og tilføjer: “ECA er lodret uenig i beslutningen om den midlertidige trafiktilladelse til Norwegians irske NAI-selskab. Vi vil med vores kolleger i Europa og USA fortsat kæmpe for, at den midlertidige tilladelse ikke gøres permanent – medmindre NAI klart ændrer sine ansættelsesvilkår for medarbejdere i cockpit og kabine.”

ECA kritiserer også Norwegian for at have oprettet NAI i Irland, for angiveligt at undgå at skulle følge norske sociale regler for ansatte og give NAI mulighed for at bruge ”en meget tvivlsom ansættelsesmode,” hedder det fra ECA.

Ifølge ECA ansætter NAI sine piloter og kabineansatte via et firma i Singapore. Men reelt, hævder European Cockpit Association, har de fleste af piloterne base i Europa og flyver fra europæiske lufthavne til USA – men uden at de skal opfylde EUs lovgivning.

7 KOMMENTARER

  1. Fullstendig idiotisk av militante konkurrenter. Stadig flere medier, har nå skjønt vilke løgner disse fagforeningene kommer med. Senest i Forbes, som gir Norwegian 100% medhold. – Nå kan disse pilotene drive med det de skal, og holde opp med å sverte sin konkurrent!

  2. Leif. Hvad med de løgne, som Bjørn Kjos kommer med.

    Fastansat i et vikarbureau er en konstellation, der stiller den enkelte uden nogensomhelst sikkerhed, og som gør det meget nemmere at snyde i skat.

    • Og som underminerer det nonpunitive rapporteringssystem, der er grundstenen i den flysikkerhed vi kender idag… Det kan få fatale konsekvenser for flysikkerheden fremadrettet…
      Penge er ikke alt og det er defor beskæmmende at der kort efter at denne midlertidige ordning er blevet indført så kan man læse om hvor mange Dreamliners Norwegian forventer at bestille hvis aftalen gøres permanent. Er der slet ikke nogen der kan se sammenhængen i dette?? Det er usmageligt at dette kan foregå så åbentlyst når det handler om flysikkerhed… Men selvfølgeligt så vil flyproducenterne tjene flere penge når flyene begynder at droppe ud af skyerne på månedligt basis…

    • SE210 (SAS ansatt) Ja, hvilke løgner kommer Kjos med? Nevn en! Pinlig at du forvarer korrupsjon og kartellvirksomhet hos Norwegians konkurrenter. La oss håpe man kommer til bunns i saken, og de ansvarlige får massive bøter, slik som SAS fikk for sin industri-spionasje mot Norwegian!

  3. Og når Norwegian på et tidspunkt skal til at betale af på flyene siger de til Boeing:”Vi kan desværre ikke betale af på vores gæld. I er nødt til at give os fem års henstand mere – ellers går vi konkurs”.

    Med det enorme antal fly, som Norwegian har bestilt, tør Boeing ikke løbe an på det – ergo får de fly på afdragsfrie lån.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn