Ny hotelgigant bekymrer erhvervsrejsebureau

sheraton og marriott i New Orleans, usa, hotel

Sheraton og Marriott-hoteller ved New Orleans’ havnefront.

HOTELLER: Marriott er ved at overtage Starwood med bl.a. Sheraton – det vil skabe verdens største hotelkæde. Men hotelkæden bliver for dominerende, siger et af verdens største erhvervsrejsebureauer.

Marriott vil købe Starwood-gruppen med bl.a. Sheraton. Det vil skabe verdens største hotelkæde med 5.500 hoteller, 30 varemærker og 1,1 mio. hotelværelser.

Men når hotelkæder som Marriott bliver større, vokser deres dominans.

Det bekymrer et af verdens største erhvervsrejsebureauer, CWT, Carlson Wagonlit Travel.

Ifølge CWT vil Marriott med overtagelse af Starwood have 30 pct. af markedet for forretningsrejsende i 14 af verdens 20 største hotelbyer, og op til halvdelen i nogle.

Scott Brennan, CWT’s vicepræsident med ansvar for global leverandør-management, siger:

”Marriott/Starwood vil få stor indflydelse og vil kunne forandre prisen på hotelværelser til forretningsrejsende. Vi kender endnu ikke den fulde indflydelse, hvis Marriott overtager Starwood, den får vi først at se i efteråret 2017, når forhandlingerne begynder om priser for 2018.”

CWT anbefaler sine kunder at kigge på områder for at styrke deres forhandlingsposition: se hvor meget Marriott/Starwood fylder i de enkelte byer – og kig på alternativer blandt andre hotelfirmaer.