Ny formand i Aarhus Lufthavn

0
Torben Boldsen, aarhus lufthavn
Torben Boldsen, ny bestyrelsesformand for Aarhus Airport.

LUFTHAVNE: Aarhus Airport sagde på sin generalforsamling denne uge farvel og tak til sin hidtidige bestyrelsesformand, finansdirektør i Danish Crown, Jan Nordstrøm. Hans afløser som ny formand har været i lufthavnens bestyrelse siden 2011. Direktøren for VisitAarhus er ny i bestyrelsen for lufthavnen.

En ny formand og en mindre udskiftning i bestyrelsen var del af resultatet, da Aarhus Airport 11. maj holdt generalforsamling, hvor formanden for bestyrelsen, Jan Nordstrøm, blev afløst af Torben Boldsen.

Ønsket om at koncentrere sig 100 procent om jobbet som finansdirektør i Danish Crown havde fået Jan Nordstrøm til at nedlægge hvervet som formand og udtræde af bestyrelsen. Han afløses af Peer Heldgaard Kristensen, direktør i VisitAarhus.

I sin formandstid har Jan Nordstrøm hjulpet med at reducere driftsomkostningerne i Aarhus Airport.

Lufthavnen har i den ordinære drift reduceret underskuddet med 10 mio. kr. fra 14, 6 mio. i 2013 til 4,5 mio. kr. sidste år.

Den nye bestyrelse konkluderer efter generalforsamlingen, at der nu er godt grundlag for styrket markedsføring af lufthavnen og nyt afsæt for etablering af nye ruter – men også at der fortsat er alvorlige økonomiske udfordringer, oplyser lufthavnen, der beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn