Ny dansk SAS-rute

2

Jet Time ATR-fly SASLUFTFART: I går åbnede SAS ny rute fra Aarhus til Stockholm Arlanda – SAS’ første udenrigsrute fra Aarhus siden 1999. SAS har i år over 14 mio. flysæder på danske lufthavne.

SAS udbyder på den nye rute over 65.000 årlige flysæder mellem Aarhus og Stockholm. Den flyves med fem ugentlige morgenafgange mandag til fredag og seks ugentlige aftenafgange, søndag til fredag.

Den nye rute er etableret for at imødekomme efterspørgsel fra erhvervslivet samt samarbejde mellem universitetsmiljøerne i de to byer. Samtidig giver tidstabellen mulighed for forlænget weekend i begge byer.

I tillæg giver ruten nye forbindelser med SAS til Nordsverige, Finland og Hong Kong fra Arlanda og fra marts næste år til Los Angeles.

Alle afgange mellem Aarhus og Stockholm betjenes med 70-sæders ATR-fly fra danske Jet Time for SAS.

I tillæg til den nye rute mellem Aarhus og Stockholm har SAS for nyligt lanceret sin anden udenrigsrute fra Aarhus. I sommersæsonen næste år kan der flyves en gang om ugen direkte med SAS fra Aarhus til Mallorca.

SAS har i 2015 samlet 107 ruter fra danske lufthavne, hvilket svarer til over 14 mio. flysæder.

Åbningen af den nye SAS-rute til Stockholm Arlanda, fra Aarhus er supplement til eksisterende rute. I forvejen flyver danske Sun-Air fra Aarhus til Stockholms city-lufthavn, Bromma.

 

2 KOMMENTARER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn