Norwegian vil sælge pakkerejser

norwegian wifiTURISME: Norwegian til kamp mod rejsebureauer med nyt koncept, der ikke kan ikke bookes via rejsebureauer. Uklart om det kommer til Danmark.

I første omgang introduceres Norwegian Holidays i Storbritannien, siger dets chef, Anders Svensson, til Travel News i Norge. Han har været syv år i flyselskabet, de fem seneste som udvikler af loyalitetsprogram.

Standby.dk prøvede flere gange at få forbindelse med Norwegians salgschef på det danske marked for at høre, om Norwegian Holidays kommer til bl.a. Danmark.

Norwegian er næststørste flyselskab i Danmark, kun overgået af SAS – og FDM travel er Norwegians største kunde blandt danske rejsebureauer.

Anders Svensson opbygger pakkerejsekonceptet Norwegian Holidays, der skal lokke rejsende fra andre aktører i rejsebranchen. Han siger, at flyselskabet ser forretningsmulighed som totalleverandør af pakkerejser.

I første omgang udrulles Norwegian Holidays på det britiske og spanske marked. Norwegian Holidays kalder sig hellere et online rejsebureau end rejsearrangør. Det bliver omfattet af de norske rejsegarantiregler.