Norwegian hjemsender 800 kabineansatte

norwegian stewardesseFLYSELSKABER: Norwegians pilotstrejke omfatter nu alle selskabets 720 piloter i Skandinavien. Derfor er der ikke brug for så mange kabineansatte – op mod 800 forventes sendt hjem fra morgenstunden. Uden løn.

De kabineansatte har tidligere fået varsel om, at hvis pilotstrejken bryder ud i fuld flot, vil mange af dem blive hjemsendt. Det har arbejdsgiveren mulighed for i op til tre uger, ifølge norsk lov.

Til Norges modstykke til Danmarks Radio, NRK, siger informationschef i Norwegian, Lasse Sandaker-Nielsen: ”Med flere hundrede piloter i strejke vil det få konsekvenser for vores flyvninger med store forstyrrelser i trafikken.

Norwegian har 720 piloter i Danmark, Norge og Sverige – de 70 af dem har strejket siden i lørdags pga. uenighed om ny overenskomst. Norwegian ønsker at spare, også på piloter, efter et milliardunderskud sidste år.

Ifølge Norwegian forsøgte man tirsdag at komme i dialog med piloternes overordnede fagforening, Parat, som takkede nej – Parat vil kun mødes, hvis Norwegian vil lave en ny overenskomst.

”Det med mødet inden onsdagens strejke, er spil for galleriet. Norwegian har telefonnummeret, hvis de vil lave aftale om ny overenskomst,” siger kommunikationschef i Parat, Arve Sigmundstad, til NRK.

De strejkende piloter er ansat i et af Norwegians mange datterselskaber, Norwegian Air Norway (NAN).

Norwegian ønsker bl.a. at de ansatte piloter i Skandinavien skal have deres løn fastfrosset, have mindre i pensionsindbetaling og færre penge.