Norwegian får ny kendelse

norwegian b787 dreamlinerLUFTFART: For nylig fik Norwegian midlertidig tilladelse fra USA for sit irske selskabs ruter mellem Europa og USA. Med en ny kendelse fra National Mediation Board kan Norwegian-ansatte i USA nu etablere fagforening.

USAs National Mediation Board, NMB, siger i sin kendelse, at Norwegians amerikanske kabineansatte er hyret via det norske bemandingsfirma OSM Aviation, og dermed reelt har Norwegian som arbejdsgiver. Det skriver den norske avis Dagbladet.

”Mine kolleger er meget tilfredse med kendelsen,” siger Valentin Lorien, talsmand for Norwegians kabineansatte i USA. Nu ser han frem til at starte forhandlinger med Norwegian.

Norwegians kommunikationschef, Lasse Sandaker-Nielsen, siger til Dagbladet.no: ”Det er ikke normalt i en større koncern, at de ansatte har tarifaftale med moderselskabet eller holdingselskabet.”