Norwegian åbner London-Boston

0
norwegian london boston
Bjørn Kjos, chef for Norwegian og Stewart Wingate, chef for Gatwick, markeret det første år med introduktion af Gatwick-Boston rute.

LUFTFART: Det er et år siden Norwegian åbnede langruter mellem Storbritannien og USA. I dag er Norwegian eneste lavprisselskab i Storbritannien, som tilbyder langdistanceflyvninger. Det markeres med lanceringen af London Gatwick – Boston Logan.

I dag er Norwegian det tredjestørste flyselskab i London Gatwick og introducerede langdistanceflyvninger direkte fra London til USA for et år siden.

”Vores langdistancesatsning fra London Gatwick er blevet godt modtaget. Over 200.000 har fløjet med Norwegian på strækningerne mellem Storbritannien og USA og med flere Dreamlinere, som indfases næste år, kan vi lancere flere nye destinationer som Boston. Dette giver også flere muligheder for Skandinaver, som via London, kan flyve direkte til Boston,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

”Det har været 12 gode måneder både for Norwegian og Gatwick. Nu kommer endnu en ny og spændende destination i USA, siger Stewart Wingate, administrerende direktør i London Gatwick.

Norwegian tilbyder fire ugentlige flyvninger mellem London og Boston med start i maj 2016. Norwegian er det eneste flyselskab, som flyver direkte til Boston, New York, Los Angeles og Puerto Rico fra London Gatwick. Til efteråret udvider selskabet mellem London Gatwick og New York til daglige afgange.

 

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn