Norsk forbrugerråd kritiserer Norwegian

0
Bjørn Kjos.
Bjørn Kjos.

LUFTFART: Sidste weekend aflyste Norwegian 18 flyvninger til og fra Norge pga. pilotmangel. Det får nu Norges forbrugerråd til at holde møde med flyselskabet for at høre, hvordan noget lignende fremover kan undgås.

Efter weekendens 18 aflysninger af Norwegian-flyvninger ønsker det norske Forbrukerrådet møde med Norwegian for at høre, hvordan flyselskabet vil undgå gentagelser.

I går mødte Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos, for første gang pressen efter de mange aflysninger. Han kunne ikke garantere mod flere aflysninger.

”Vi vil bede Norwegian fortælle, hvordan de fremover vil takle trafikken, informere passagerne når noget går galt og hvordan de skal sikre sig, at dette ikke sker igen,” siger kommunikationsrådgiver i Forbrukerrådet, Ann Hege Skogly, til NRK.no

I går beklagede Bjørn Kjos, at de mange rejsende ikke kom frem. Kjos fortalte, at flyselskabet allerede i december sidste år vidste, at der ville være pilotmangel denne sommer.

Det norske Forbrukerråd siger, Norwegian skal gøre alt for at få passagerne frem.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn