Når Rigsarkivet rykker ud

kongekrone_nymTORSDAGSKLUMME: Da Kong Erik Klipping indførte begrebet Kongeligt Privilegeret Kro i 1293 anede han ikke, at hans landsmænd nu kan sladre om hvem, der fortsat har en lukket kongekrone over kro-døren og på den måde kan straffe værten.

Af Ejvind Olesen

Pas nu på, at du ikke bliver uvenner med naboen, hvis du ejer en kongeligt privilegeret kro. Pas på at du betaler dine regninger, så du ikke kommer på kant med slagteren. Fornærm heller ikke brugsuddeleren. Lad være med at kritisere indehaveren af det lokale supermarked for at have for høje priser.

Hvis du alligevel gør det, risikerer du, at de anmelder dig til Rigsarkivet, fordi du kalder din kro for kongeligt privilegeret, eller endnu værre har en lukket kongekrone mejslet ind over hoveddøren. For slet ikke at tale om aftryk på brevpapiret. Du sender ganske vist ikke mere nogen breve, men bare det, at du har det liggende i skrivebordskuffen.

Hvis nogen bliver sure og anmelder dig efter straffelovens paragraf 132 til Rigsarkivet, så kommer de ud fra det fine arkiv og gennemroder det hele. De er nemlig klar til at rykke ud i modsætning til politiet, der mangler folk. Og de ansatte på Rigsarkivet mangler ind imellem spænding.

Til Sjællandske Medier siger en talsmand for Rigsarkivet: ”Vi gør ikke noget på eget initiativ. Hvis vi får en anmeldelse rykker vi ud, for det har været forbudt at have lukket kongekrone og kalde sig kongeligt privilegeret siden 1935.”

Paarup Kro er en sådan kro, og her siger ejeren: ”Om de så kommer med Luftwaffe og Hjemmeværn ændrer jeg ikke noget.”

Det kan overarkivar Kurt Jensen sikkert ikke li` at høre. Men han tager det næppe for en anmeldelse.

Så tag bare ud og spis kromad i St. Bededags ferien. Der sker ikke noget!