Når kineserne rejser ud i verden

kinesiske-turisterONSDAGSKLUMME: Der har været mere dramatik bag schweizernes valg af særtog til de mange kinesiske turister. De har mildt sagt ikke opført sig ret pænt i forhold til andre passagerer på bjerg-toget.

Af Ejvind Olesen

Kineserne rejser ud i stort tal for at opleve verden. I de lidt højere sociale lag læser de ligefrem bøger om, hvordan man opfører sig, når man kommer til et fremmed land, langt væk hjemmefra.

Næsten halvdelen af turisterne til Rigi i de schweiziske alper er fra Kina. Og nu har de fået deres helt egne særtog, som vi berettede om i går. Turoperatøren fra Kina og administrationen af alpetoget har indgået en specialaftale om fremtiden, som har medført at kineserne får deres eget tog. Og det er vel at mærke ca. 20 tog om ugen.

Og hvorfor så det? Fordi deres opførsel på de faste tog medførte alt for mange klager. De spyttede på gulvet, de svinede på toiletterne, de bøvsede og de tilsidesatte alle regler om, hvordan man opfører sig sammen med andre.

På særtoget er der nu på kinesisk slået skilte op om, hvordan man holder toiletter rene og togsæderne rene. Og om at man helst ikke må spytte på gulvet, eller det der er værre.

Kinesiske aviser har taget det unådigt op og kaldt det diskrimination, mens schweizerne undskylder sig med, at det ikke er forbudt at tage det ordinære tog.

Måske det er situationer, man kommer til at opleve flere steder i verden efter hånden, som flere og flere (eftertragtede) kinesiske turister rejser ud.

Forleden hørte jeg om to danske par, som havde bestilt et krydstogt på et af de store, moderne skibe med rute fra Kina og stort set med udelukkende kinesiske passagerer.

Det var ikke nogen god oplevelse. Og slet ikke se dem spise rent bortset fra, at det hele var lagt an på kinesisk livsstil fra underholdning til mad. Det sidste var vel ikke det værste, man kunne udsættes for, men maden var vistnok mere tilpasset kineserne end et internationalt køkken.

Krydstogtskibet havde dansk kaptajn, som undskyldte og prøvede at afbøde det værste for sine danske gæster.

Officielt har rederiet ikke meldt noget ud. Så ville det også være beskyldt for at diskriminere.