Mickey Mouse sejler 15 dage mod Danmark

Mickey Mouse som kaptajn ved Disney Cruises første anløb i Københavns Havn i 2011 – med Operaen i baggrunden.

Mickey Mouse som kaptajn ved Disney Cruises første anløb i Københavns Havn i 2011 – med Operaen i baggrunden.

CRUISE: Også næste år kommer Disney Cruises til Københavns Havn. Rederiet har kun fire skibe – et af dem, Disney Magic, sejler fra 13. maj i alt 15 dage fra Florida til København.

Disney Cruises vil næste år for første gang anløbe Amsterdam. Det sker på vej på den lange sejlads fra 13. maj på 15 dage fra Port Canaveral i Florida til København. Der bliver også stop i engelske Portland, der ligger tæt turistattraktionen Stonehenge.

Den 18. juni sejler Disney Cruises fra Københavns Havn til bl.a. tyske Warnemünde, Stockholm, Helsinki, Skt. Petersborg og Tallinn i Estland.

Sidste år havde ”Disney Magic” fem turn-aorunds i Københavns Havn. ”Disney Magic” er fra 1998, og var det første skib i Disney Cruise Lines flåde. Det har kapacitet til 2.700 passagerer og en besætning på 950.

I 2016 forventer Københavns Havn en vækst på ni pct. i antal krydstogtgæster til København, og i slutningen af juni sættes rekord for antal gæster på en dag. Næste år vil slå alle rekorder med 850.000 krydstogtgæster.

Krydstogttrafikken har de seneste 10 år udviklet sig positivt for København. I år forventes 740.000 gæster.

Lidt under halvdelen af årets anløb er de såkaldte turn-arounds, hvor skibene skifter passagerer. De er særligt lukrative, fordi de skaber større omsætning hos hoteller, flyselskaber, handlende, restauranter og andre virksomheder i turist- og oplevelsesbranchen.

Allerede nu kan Københavns Havn konstatere, at 2017 vil slå alle rekorder. Krydstogtrederierne planlægger i god tid og med de aftaler, der er i hus på nuværende tidspunkt, forventes 850.000 krydstogtgæster til København næste år. Det vil slå den hidtidige rekord fra 2012, der var på 840.000 passagerer.

2016-sæsonen begynder 28. april, og i løbet af året er der planlagt 304 anløb af 67 skibe fra 35 rederier.

Tendensen for krydstogtanløb i København er, at skibene bliver stadig større. De største har kapacitet på op til 4.000 gæster.

Det estimeres, at krydstogtindustrien bidrager med samlet omsætning i hovedstadsregionens økonomi på 1,3 milliarder kr. De over 100.000 ekstra passagerer, der forventes i 2017, vil generere meromsætning i turistbranchen på op til 225 mio. kr.

I år forventes 15 anløb med de helt store skibe – dem kommer der 55 af næste år, oplyser Københavns Havn.