Menukort fra Titanic solgt for millionbeløb

2019/08/defaultmain.jpg Titanic_1CRUISE: Selv om det er over et hundrede år siden at det berømte skib sank under sin jomfrurejse til USA, er der fortsat minder i cirkulation.

Titanic satte kursen mod New York fra Southampton 10. april 1912. Og nåede aldrig frem. Det vil være velkendt og er senest oplevet i den nyeste film om Titanic og dens skæbne efter kollisionen med et isbjerg i Nordatlanten. 1.517 passagerer omkom ud af 2.200.

Der er imidlertid fortsat håndgribelige minder om den sørgelige begivenhed. Således beretter CNN, at et menukort fra frokosten på en online aktion er solgt til en privat samler for mere end en halv mio. kr., nærmere betegnet 88.000 dollars.

Menukortet må stamme fra 1. klasse om bord og er dateret 14. april. Så fint gik det ikke til nede på 3. klasse i bunden af skibet. Det var natten mellem 14. og 15. april at Titanic ramte isbjerg 500 km fra den canadiske kyst ved Halifax.

Til frokosten var lækre ting fra grillen med frit valg af kød og fisk. Fra buffeten kunne passagererne hente norske laks, røgede sardiner med tilbehør. Fra grillen var der også roastbeef i mange tilberedninger samt udsøgte glaserede kyllinger. Det hele sluttede med et stort ostebord.

Menukortet er reddet af en passager som snød sig om bord på Millionaires Boat, som i følge B.T. tilsyneladende havde bestukket mandskabet til at sejle bort med dem fra det synkende skib i stedet for at redde kvinder og børn.

Menukortet var vurderet til ca. 50.000 dollars, men gik altså til en del mere.

Velbekomme.