Medie: Udmattede piloter i Flydubai

4

FlyDubaiLUFTFART: Tidligere kaptajn i ulykkesramte Flydubai siger, at selskabets piloter arbejder for meget og får for lidt søvn.

Piloterne i flyselskabet Flydubai arbejder gang på gang over og får ikke nok søvn imellem flyvningerne. Det siger en anonym, tidligere kaptajn i selskabet til det russiske medie RT.

Et fly fra Flydubai styrtede i weekenden ned i Rostov i det sydlige Rusland, hvorved alle 62 ombord blev dræbt. Den tidligere kaptajn i selskabet er ikke i tvivl om, at træthed hos piloterne har spillet en rolle i styrtet, der skete i dårligt vejr med hård vind og ringe sigtbarhed.

”Da jeg stadig var i selskabet, fortalte jeg som en af de sidste ting ledelsen, at der ville ske en ulykke som følge af træthed hos piloterne,” siger kaptajnen til det russiske medie.

Han fortæller, at piloterne i selskabet ofte skifter fra dagflyvninger til natteflyvninger og tilbage igen uden at få tid nok til at omstille sig og få sovet tilstrækkeligt.

”Det har været et stort problem længe,” siger kaptajnen, som fortæller, at han i sin tid i selskabet havde ”arbejdet til døde”, selv om han havde klaget over forholdene.

4 KOMMENTARER

  1. Sådan er det desværre ikke kun i Flydubai.
    Low cost har sine omkostninger. Myndighederne i USA
    har grebet ind. I EU lukker man øjnene.

    • Hans Eriksen: En pilot i et LCC (Low cost) selskab her i europa må ikke have flere flyvetimer end en ansat i et netværksselskab så hvor vil du hen ?? det er reguleret af EU lovgivning

    • Ked af at sige det, men det er ikke kun i Low Service selskaber dette sker desværre. Det er lovgivningen på arbejdsområdet den er helt gal med. Kan man udnytte sit personale til max grænsen, ja, så gøres det. Money talks!

  2. Og hvis skyld er det i den sidste ende?
    Det er os forbrugere som skal have det hele til ingen penge, hvilket betyder at luftfartselskaberne bliver nødt til at udnytte personalet ud til maks.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn