Med Concorde til Bahrain

concorde-02BAKSPEJLET: I juni 1976 fløj vi fra London til New York og Bahrain, og nu vil Richard Branson satse på overlydsflyets afløser i 2023 med en flyvetid, som ligger tæt på de tre en halv time fra London til New York, som det også tog med den oprindelige model.

Af Ejvind Olesen

Det var en dejlig varm juni dag i 1976, da vi (seks journalister og fotografer) blev modtaget på den røde løber ved en VIP indgang i Heathrow. Der var stil over det fra starten. En række (ældre) stewardesser fra BA ventede med fyldte champagneglas, før afgangen med Concorden til Bahrain skulle finde sted.

Det med de ældre stewardesser blev senere et debatemne, fordi de yngre kollegaer mente, at det ene skulle svare til det andet. Var det rød løber, champagne og Concorde skulle det også være smarte modellignende fra kabinepersonalet. Ancienniteten vandt, og kaptajnen var ligeledes nogle få år fra pensionen.

Selve flyet kunne i sin indretning og kabinestørrelse minde om en Caravelle i luksusudgave. Noget i retning af den, Tjæreborg sendte os til Senegal i på en nystartet 1. klasse. En ide som aldrig slog rigtigt an.

Det vi måske kunne savne i form af yngre stewardesser, fik vi til gengæld i form af en halv snes unge, modellignende passagerer i sidste nye skrig fra britiske modehuse. Vi havde god tid til at tale med dem, flyet var halvfyldt, og fotografen fik lov at lave nogle gode optagelser.

På grund af støjen fra det supersoniske fly var vi i normal højde indtil sydspidsen af Italien, hvor vi gik over til at blive et supersonisk overlydsfly. Det gav et næsten umærkeligt puf, da vi gik igennem lydmuren i ca. 18 km’s højde.

En times tid før vi landede i Bahrain – og efter et luksusmåltid med udsøgte vine – begyndte omklædningen på de tre toiletter. Nej ikke for os, men for de unge modeller. De kom ud indhyldet i burka. De viste sig at være Sheikhens hustruer, som et par gange om måneden drog med Concorden til London for at shoppe.

Hvis vi ikke vidste det i forvejen, opdagede vi det ved ankomsten til Bahrain. Vi var ikke velkomne, hvis vi kom med fotos af hustruerne i vestligt modetøj. Værs’go, aflever fotos og film til en stribe politifolk.

Vi havde nær glemt, hvordan det var at flyve med Concorden over al den postyr.  Rammerne var en oplevelse, flyturen ret så almindelig, bortset fra, at vi kunne se de almindelig rutefly langt, langt nedenunder os.

Økonomisk blev Concorden aldrig en succes, hverken for Air France eller British Airways. Billetprisen var 1. klasse plus et tillæg. Måske var der slet ikke nogen, det hastede så meget for, at de absolut måtte over Atlanten på tre og en halv time.

Måske er der heller ikke et behov i dag, hvis Branson-projektet kommer på vingerne i 2023, til en foreløbig pris på 5.000 dollars hver vej. I følge The Guardian koster det over en milliard dollars at udvikle det.

Her skal lyde en opfordring til at undgå de samme fejl som første gang. For lidt plads til 150 passagerer, som man havde regnet med, når der også skulle være brændstof til turen. Derfor var der maksimalt 100 passagerer om bord. Og den økonomiske fiasko en kendsgerning.