Macau har den bedste turistindtægt

0

800px-Casinos,_Macao,_2013-08-08,_DD_01TURISME: Målt i forhold til et lands bruttonationalprodukt betyder turismen mest for kinesiske Macau, takket være en betydelig indtægt på kasinoer. Men Maldiverne følger lige efter. I Europa er Spanien mest afhængig af turistindtægterne sammen med Grækenland.

Macau, en times sejlads fra Hong Kong, var en gang portugisisk koloni, men hører nu til Kina. Det meste på øen drejer sig om spil og kasinoindustrien, og det er også hovedårsagen til, at turismen spiller så stor en rolle. 43,9 procent af BNP, bruttonationalproduktet, er fra turismen, med en værdi på 27 mia. dollar i 2014 i følge Daily Mail.

På andenpladsen følger Maldiverne med 41,5 procent. Her er turismen til de mange små øer på vej mod halvdelen af alt, hvad der indtjenes.

På en top ti liste er den næste British Virgin Atlantic med 30 procent af, hvad landet tjener fra turistbesøgene. Her er dog tale om langt mindre beløb end på Macau qua øernes størrelse. Det blev i fjor til 290 mio. dollars.

Herefter skal vi til Caribien med Aruba, der har hollandske rødder og har 28,6 procent af BNP fra turismen og de mange krydstogtskibe.

Seychellerne følger efter, det var her Simon Spies sagde, ”at der kun var fugle ingen vilde dyr”. Til gengæld er der 21,3 procent turister.

Aquilla har 21 procent, Bahamas 19,4 procent Vanuatu 18 og Hollandske Antiller 17 procent.

I Europa er der ingen tvivl om, at Spanien og Grækenland, er de største turistlande i følge avisen med ca. 16 procent af BNP på turistkontoen. Begge er følsomme over for udsving i prisindex og valuta.

Derfor er det spændende om Grækenland kan følge med til næste år.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn