Lufthavnsansatte fik stød

0

københavns lufthavn strøm brøndLUFTFART: Mindst seks rampe-ansatte i Københavns Lufthavn fik stød og forbrændinger via kabler til fly. Problemet er nu rettet, oplyser lufthavnen.

Selv om de såkaldte reparationssamlinger er godkendte, konstateredes det, at der er risiko for, at strømbrønde trækker vand ind og kan medføre en fejlstrøm, lyder det fra Københavns Lufthavn. Problemet skyldes til tider dårlige forbindelser mellem lufthavnens strømbrønde og flyene.

Lufthavnen tillader nu brug af flyenes hjælpemotorer, APU’er, indtil problemet er løst. Sideløbende vil en problemløsningsgruppe arbejde med løsninger, som skal sikre, at risikoen for skader af el-kabler elimineres eller reduceres til et minimum.

Formand for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen, sagde i går til standby.dk: ”Disse alvorlige problemer kunne have givet alvorlige skader til handlingpersonalet. Nu har Københavns Lufthavn angiveligt fundet en løsning via møder med vores sikkerhedsrepræsentanter. Heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade, men der er ingen garanti for, at det ikke kan ske igen.”

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn