Lufthavns-ansat fængslet for narkosmugling

politi gatwick lufthavnLUFTHAVNE: En ansat i bagage-området i London Gatwick har fået syv års fængsel for medvirken til en bandes forsøg på at smugle kokain ind i England.

Kokainen var skjult i konservesdåser, som angiveligt skulle indeholde en spinatagtig grøntsag fra Jamaica. Den 56-årige mand tilstod under retssagen, at han havde hjulpet med at få kokainen forbi myndighederne i lufthavnen.

Fem mænd og to kvinder fik samlet 44 års fængsel for deres medvirken i smugleriet. Ifølge politiet havde banden aktiviteter i flere større engelske byer samt et omfattende kontaktnet i udlandet.