Lufthavn får OK til udvidelse

0

British Airways london city airport lufthavn

LUFTFART: Mens de engelske politikere ikke kan blive enige om ny runway i London Heathrow, går det nemmere for London City Airport. Den har nu fået grønt lys for udvidelse. Kun ét dansk flyselskab betjener lufthavnen.

London City Airport har fået OK til at bruge over tre milliarder kr. på ny taxiway, flere pladser til parkering af fly og udbygning af terminal.

Udvidelsen var blevet blokeret af Londons tidligere overborgmester, Boris Johnson, der nu er Storbritanniens udenrigsminister, men er godkendt af hans afløser, Sadiq Khan.

Med udvidelsen kan London City Airport fra år 2025 modtage 35.000 ekstra årlige fly og 6,5 mio. passagerer. Sidste år havde lufthavnen 4,3 mio. rejsende.

Danmark har i dag kun en rute til London City Airport, fløjet af Sun-Air fra Billund. British Airways-partneren Sun-Air har også en rute fra Hamborg til London City Airport. Tidligere har British Airways og SAS forgæves søgt at få liv i en rute fra Københavns Lufthavn til London City Airport.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn