Lufthansa A380 tæt på kollision med drone

frankfurt lufthavn lufthansa flyLUFTFART: Sidste måned var en drone ved Los Angeles lufthavn blot 75 meter fra en landende Airbus A380 fra Lufthansa. I snit rapporterer flyselskaber i USA om tre hændelser med droner hver dag.

Mens det før var et stort problem med folk, der fra jorden ramte landende flys cockpit med laserstråler, siger fagforeningen for piloter i de nordamerikanske flyselskaber nu, at droner er en af de største farer.

Hver måned får USAs luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration, i snit indberetninger om 100 hændelser med droner alt for tæt på lufthavne fra såvel piloter som flyveledere.

Sidste år havde FAA flest rapporter om drone-hændelser ved lufthavnene i New York, Los Angeles og Dallas.

“Det har endnu ikke været en kollision mellem en drone og et passagerfly. Kun ens fantasi sætter grænsen for, hvad der kan ske, hvis en drone rammer et startende eller landende fly der flyver med flere hundrede km i timen,” siger Tim Canoll, formand for den store pilotfagforening, ALPA, Air Line Pilots Association.

Den seneste alvorlige drone-hændelse kom sidste måned, hvor drone var blot 200 fod, under 75 meter, fra en landende Airbus A380 fra Lufthansa i Los Angeles lufthavn, skriver Los Angeles Times.

FAA har flere gange indskærpet, at det er både farligt og ulovligt, at flyve med droner tæt på lufthavne. I dag skal drone-flyvninger være mindst 7,5 km fra en lufthavn og de må ikke flyve højere end 150 meter.

Men 92 pct. af de seneste rapporterede drone-hændelser er sket i over 150 meters højde og 60 pct. var tættere end grænsen på 7,5 km fra lufthavnen.

Videnskabsfolk fra det tekniske universitet i Virginia har lavet simulator-tests af, hvad der vil ske, hvis drone f.eks. suges ind i motor på landende passagerfly – her vil dronen blive smadret og motoren sat ud af spillet.