Lufthansa tæt på drone-sammenstød

3

1104189463_D-AIRL_Airbus-A321-131_LufthansaLUFTFART: En Airbus A321 fra Lufthansa var sidste uge tæt på at ramme en drone under indflyvning til lufthavnen i München. I snit rapporterer flyselskaber i USA hver dag om tre hændelser med droner.

Tankeløse drone-brugere flyver deres droner for tæt på lufthavne, hvor de kommer i nærkontakt med f.eks. landene fly.

Lufthansa-flyet var torsdag i sidste uge på indflyvning til München Lufthavn på en flyvning fra Frankfurt med 108 passagerer og seks besætningsmedlemmer.

Ifølge politiet i delstaten Bayern, hvor München er hovedstad, var dronen kun ca. ti meter fra det landende fly.

I april ramte et landende British Airways-fly en drone ved London Heathrow og i marts i år var en drone ved Los Angeles lufthavn blot 75 meter fra en landende Airbus A380 fra Lufthansa. I snit rapporterer flyselskaber i USA om tre hændelser med droner hver dag.

3 KOMMENTARER

  1. Gad vide om man kan blive nødt til at jamme frekvenserne – som forhåbentlig ikke ligger i nærheden af dem som piloterne bruger…

  2. der er ingen der kunne finde på at køre med en fjernstyret bil på motorvejen, hvorfor skal man så flyve med droner i nærheden af lufthavne???

  3. Tydeligvis er der for mange idioter med droner! Der burde indføres et kørekort til droner. Ellers siger jeg som jeg har sagt hele tiden siden dronerne blev et problem, hvis jeg ser en over mit hus bliver den skudt ned!

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn