Lufthansa-piloter truer med nye strejker

Piloter fra Lufthansa, arkivfoto.

Piloter fra Lufthansa, arkivfoto.

FLYSELSKABER: Der kan komme ny strejke allerede i denne uge, hvis ikke der kommer forbedret udspil fra Lufthansa til piloterne. I går sluttede den seneste pilotstrejke – to ud af tre fly blev aflyst, strejken berørte 166.000 passagerer.

Fagforeningen for Lufthansas piloter truer med ny strejke i denne uge medmindre Lufthansa genoptager forhandlinger om primært piloternes pensionsalder. Piloterne har allerede strejket otte gang pga. uenigheden med flyselskabet.

Denne uges strejke begyndte mandag eftermiddag og varede til midnat i går. Den betød aflysning af 1.511 Lufthansa-flyvninger, svarende til 65 pct. af trafikprogrammet. Lufthansas andre flyselskaber – Austrian Airlines, Brussels Airlines, Germanwings og Swiss – har fløjet normalt under strejken.

“Vi udelukker bestemt ikke flere strejker denne uge, hvis Luha ikke kommer med et nyt udspil,” siger talsmand for fagforeningen Vereinigung Cockpit til nyhedsbureauet Reuters.

En talsmand fra Lufthansa siger, at selskabet holder fast i sit seneste tilbud til piloterne. Forslaget indebærer, at piloterne kan lade sig pensionere når de er 60; fagforeningen ønsker det skal være fra piloterne er 55. I dag kan piloterne lade sig pensionere som 58-årige.

Lufthansa forventer et overskud i år på en milliard euro. Selskabet har oplyst, at årets strejker hidtil har kostet 70 mio. euro, hvilket også indebærer en strejke i starten af året blandt sikkerhedspersonalet i Frankfurt, Lufthansas hovedlufthavn.

Også lokomotivførerne i Tyskland har strejket adskillige gange i år, senest i weekenden, hvilket berørte flere millioner togpassagerer.