Lufthansa chef: Der skal et stærkt flyselskab til at bære vore tab

Carsten Spohr.

Carsten Spohr.

MILLIARDTAB: Luftansa Gruppen hat stået model til 30 dages strejke, primært fra det flyvende personale, på 24 måneder. Det har været en kostbar omgang for både luftfartsselskab og lufthavne.

”Vi har haft 30 dages strejke i løbet af to år. Det har kostet os ca. 3,7 mia. kr. Man skal være et virkeligt godt flyselskab for at kompensere for det. Det er ikke just det, vi har lovet vore kunder, men alligevel tror de på os. 30 dages strejke kan ikke ødelægge 60 års tillid til hinanden.”

Sådan sagde koncernchef Carsten Spohr i Lufthansa forleden, og et par dage efter kom så Frankfurt Lufthavn med resultatet for november. Det var deprimerende læsning, formentligt også for Lufthansa-chefen.

Der var en tilbagegang på 11,3 procent blandt passagererne, eller et fald på næste fire mio. Trafikken i Tysklands største lufthavn faldt med 10,2 procent.

Lufthansas strejke (kabinepersonalet) i november betød nemlig i Frankfurt, at næsten en mio. ikke kunne påbegynde deres rejser i lufthavnen, og 3.400 fly blev aflyst.

Men synd at sige, at Lufthansa har tabt modet. Op til weekenden meddelte selskaber, at man starter nye langruter til Cacun i Mexico, Maldiverne og Mauritius.