Langs Memory Lane med 90 årig

Ejvind Olesen.

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Når man har været med til at dække Københavns Lufthavn som journalist næsten halvdelen af de mange år, dukker mange både gode og sørgelige minder op.

Af Ejvind Olesen  

Der er grund til for Danmark at være stolt af sin Dronning som i går fyldte 75. Der kan med visse forbehold også være grund til stolthed over Danmarks Radio som i år fylder 90. Og der kan slet ikke være tvivl om, at Danmark skal være stolt af sin nu 90 årige Københavns Lufthavn, som på mandag fejrer den runde dag.

En markant placering som Skandinaviens største og mest moderne lufthavn, som blev stiftet på en græsmark på Amager i 1925 omgivet af græssende får. En lufthavn som i 1939 indviede den meget roste Vilhelm Lauritzen terminal og samme år nåede 70.000 passagerer. I dag har fødselaren mere end 25 mio. passagerer.

Det er næsten ikke til at følge med i den rivende udvikling. Jeg startede med luftfartsstof på Berlingske Tidende i 1973 og har skrevet om danske lufthavne, og i særdeleshed om Københavns, lige siden. Altså næsten halvdelen af perioden – uden dog selv at være nået at blive 90 endnu.

Der har været både glæder og sorger i en travl lufthavn, som står præget stærkest i erindringen gennem de mange år.

Der var de store dage bl.a. med den festlige og flotte indvielse af Terminal 3 i 1998. Den var aldrig kommet til verden, hvis ikke gode danske kræfter havde arbejdet sammen. Daværende SAS formand Hugo Schrøder havde sin store andel i, at SAS (ikke til svenskernes store begejstring) gav en åremålsgaranti til Københavns Lufthavn som hovedhub for SAS i terminalen. Det skabte den økonomiske baggrund for investeringen.

En af de helt store dage i lufthavnen var, da Concorden kom på besøg. Jeg havde med Berlingske-basen som baggrund fået British Airways med på ideen om, at Concorden skulle flyve en tur frem og tilbage til København. Og vi fyldte den til sidste plads. Mange tusinde mennesker fulgte afgang og ankomst den dag.

Nu bliver de flyveinteresserede jo forvænt med den slags begivenheder. A380 fra Emirates er på vej, og verdens i dag mest moderne og nyeste fly A350 fra Finnair kommer et par gange i oktober.

Til de mere triste minder på Memory Lane hører en martsdag i 1974, da Sterling Airways caravelle brød sammen i Teheran Lufthavn og brød i brand, mange passagerer omkom og mange blev meget alvorligt forbrændte.

Den triste søndag morgen stod kisterne opmarcheret i Vilhelm Lauritzen Terminalen, og pastor Kroager stod ved 7-tiden om morgenen i øsende regnvejr og med flagene på halv i lufthavnen, og tog imod de pårørende. Den morgen glemmer jeg aldrig.

Slet så dramatisk blev det ikke, da vi en formiddag i 70èrne hastede til lufthavnen, fordi der var alarm over alt. En japansk Boeing 747 fra Japan Airlines, som skulle fra Tokyo over Anchorage til Paris måtte nødlande i København, fordi mange passagerer var blevet madforgiftet af en rejecocktail til morgenmaden, som blev serveret efter afgangen fra Alaska.

Kaptajnen havde ikke andet valg end at nødlande i København og ambulancerne kørte stribevis til københavnske hospitaler. Flyets kabine var i en forfærdelig forfatning. Da vi så den igen om eftermiddagen havde flere hold været i gang med rengøringen, og passagerne var begyndt at vende tilbage. Kun nogle få måtte blive i København, da turen fortsatte til Paris.

Den begivenhed var ved at få alvorlige følger for eksporten af dansk skinke til USA, da det også var en del af morgenmaden fra flykøkkenet i Anchorage

Opklaringen kom en uge senere. Kokken, der havde forberedt maden, havde en betændt finger. På ægte japansk vis begik han selvmord.

Københavns Lufthavn i dag er en forrygende forretning, som investerer en mia. om året i udvidelser. Med 71 flyveselskaber som kunder og SAS som den suverænt største med 43 procent af kunderne.

Parløbet mellem SAS og lufthavnen er en betingelse for fortsat succes. En sandhed, der nu og da sættes spørgsmålstegn ved. Det er ganske unødvendigt. Københavns geografiske beliggenhed gør resten. Lille Danmark og lille København i global forstand gør det ikke.

Og tænk, hvis vi dengang i 70`erne havde flyttet lufthavnen til Saltholm, som der var hårdføre planer om på grund af protester i Kastrup mod støj fra naboer og miljøaktivister. Og tænk hvis ikke daværende trafikminister Arne Melchior i 1985, da lufthavnen var ved at gå helt i stå, ikke havde ryddet op og sat Knud Heinesen ind som ny adm. direktør.

Meget kunne være gået galt. Det gjorde det ikke. Til lykke.

God weekend.