STANDBY.DK Nyt om rejser
TORSDAGSKLUMME: Når Bjørn Kjos nu i sin selvbiografi får det til at lyde, som om han var tæt på at købe SAS, er kendsgerningen, at det aldrig ville være sket. – Kun om salget til Lufthansa var der enighed, men da stod Lufthansa af.
Af Ejvind Olesen
Der er ingen grund til at tvivle på, at det er rigtigt, når Bjørn Kjos i sin selvbiografi hævder, at han var inde i en form for forhandling med den norske erhvervsminister Trond Giske om et eventuelt køb af SAS. Noget som ministeren også i dag bekræfter til norske Aftenposten.
”Spørgsmålet til Kjos blev sagt i en halvt spøgende tone, men vi søgte efter købere til SAS og Norwegian kunne have været en køber, men vi skulle først se, om andre var interesseret, og vi måtte have afklaret konkurrencemyndighederne,” siger han.
Det har Giske helt ret i, og de ville aldrig have givet tilladelsen til en sådan norsk dominans på det norske marked.
Dernæst er det vigtigt at huske på, at de tre skandinaviske regeringer kun en eneste gang har været enige om at sælge, da krisen var på sit højeste, nemlig til Lufthansa, som trak sig i 11. time.
De resterende mange år har der aldrig været borgerlige regeringer på samme tid i de tre skandinaviske lande. Og en norsk minister ville heller aldrig kunne gennemføre et salg af norske andele, før de var tilbudt internt landene imellem.
Derfor er det alligevel nogle interessante – og nedgørende bemærkninger – der falder af om SAS i biografien.
Der er i dag ingen tvivl om, at fagforeningerne var ved at kvæle SAS, der blev reddet i sidste øjeblik af dygtige topfolk i bestyrelse og direktion med de rigtige forbindelser til banker og investorer.
Derfor skal det nok alligevel blive heftigt diskuteret bag kulisserne, at Ger Kjos (gift med Bjørn og selv tidligere SAS kabineansat) i bogen siger om SAS købet: ”Det må du ikke gøre Bjørn. Du kommer aldrig til at hamle op med fagforeningerne. Det er i realiteten dem, der styrer selskabet.”
Hvordan man end gradbøjer den bemærkning, var der en god portion erfaring i det råd.
Derimod er det helt ude på overdrevet, når Kjos senere vurderer, hvilke værdier der lå i SAS på det tidspunkt. ”Kun syv – otte af selskabets 114 fly kunne bruges! Flyflåden var også så gammel, at den ville blive alt for dyr i drift for Norwegian.”
Det er vel ikke sandsynligt, at nogen i SAS tager til genmæle mod en sådan påstand. Det er historie nu. Men det er groft nedsættende om en konkurrent, som SAS er i dag, at påstå at flåden stort set var ubrugelig.
Bjørn Kjos taler langtfra altid pænt om SAS. Og SAS-ledelsen taler aldrig om Bjørn Kjos.
Og sådan vil det nok fortsætte.
