Krydstogtskibe dropper Tunesien

0

MSC MagnificaCRUISE: MSC trækker tre skibe væk fra havnen i Tunis på grund af terror og uroligheder. Foreløbigt indtil april næste år.

Naturligvis kunne det ikke undgå at påvirke den så vigtige turisme til Tunesien med alvorlige terrorhandlinger to gange med mange dræbte turister, senest 3. juli.

Stribevis af aflysninger er haglet ind over landet, som har op til 15-20 procent af sine indtægter fra turisme.

Krydstogtrederiet MSC har nu aflyst alle anløb til La Goulette havnen i Tunis. Foreløbig indtil april 2016.

Det betyder af MSC Preziosa med 3.500 passagerer i stedet går til Valette på Malta. Også to anløb i november og december med MSC Magnifica og MSC Poesia er annulleret og flyttet til Alicante i stedet.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn