STANDBY.DK Nyt om rejser
KOMMENTAR: Tiden er næppe til ny indretning med ekstra kabineplads og fast væg på fly, der skal ud i knivskarp konkurrence. Derfor tygger kabineforeningerne i SAS i Danmark og Sverige på, hvad de kan få som erstatning for en aftale i overenskomsterne.
Det huer hverken SAS-ledelsen eller personalet, hvis man skal ud i en åben konflikt om nogle rettigheder, som meget let endnu engang kan blive udlagt som ”de forkælede SAS- ansatte”.
Det er faktisk længe siden, at den betegnelse med rette kunnet hæftes på kabinepersonalet. De har ydet ret så meget i forbindelse med omlægningen og spareknivens dybe snit. Ikke mindst siden november for to år siden.
Og så alligevel. Når folk hører om en relativt kort flyvning på ca. otte timer mellem København og New York. At de på en sådan flyvning vil bevare en fast væg og hvilekabine. Også i de nye fly, som begynder at komme næste år, så starter de syrlige kommentarer. Det gjorde de faktisk allerede i går efter den første gardinomtale.
En flyvning på SAS charter fra København til Gran Canaria og tilbage igen på en og samme dag med en enkelt times ophold er ca. 12 timer. Her er ingen særlig hvileplads, og der er i øvrigt heller ingen tid til hvile. Og det er samme overenskomsts ansatte personale, vi taler om.
Nu er det nærmest noget med at opgive velerhvervede rettigheder, har man indtrykket af. Hvad kan vi få som kompensation? Mere frihed, bedre løn, længere hviletid på destinationen?
Det er i spil alt sammen. Men det vil næppe være klogt at tro på en lønkompensation som modydelse for en hvileplads. Hidtil har begge parter været tavse om, hvad forhandlingerne går ud på. Et eller andet er det svenske kabinepersonale blevet tilbudt, men det har de åbenbart afvist. Og en fast hvile-kabinevæg er det i hvert fald ikke
Nordmændene kører helt deres eget løb. De generer sig ikke for at overtage de svenske og danske kollegers job, hvis det kommer dertil. De har nemlig ingen ”fast -væg –garanti” i deres overenskomst.
Før i tiden ville man have sagt, at en konflikt mellem personalet på den ene side og med personalet på den anden, kan SAS ikke holde til. I dag er det indtrykket, at SAS kan holde til det hele.
Der er nemlig ikke rigtigt noget alternativ. Enhedsomkostningerne er fortsat for høje målt med konkurrenternes. Derfor kommer der allerede ved årsregnskabets offentliggørelse lige før jul endnu nogle besparelser.
SAS er nødt til at tjene flere penge, hvis selskabet skal overleve som selvstændigt.
