Københavns Lufthavn gør noget for musikken

0

copenhagen jazz festivalLUFTHAVNE: Copenhagen Jazz Festival har vokseværk og rykker ind i Københavns Lufthavns bagageområdet med to jazzkoncerter til glæde for alle rejsende.

Siden 1979 har Copenhagen jazz festival en gang om året forvandlet København til et jazz-mekka. Musikken fylder byens torve, parker, spillesteder og som noget nyt i år: bagageudleveringen i Københavns Lufthavn.

”Jazzfestivalen er en af Københavns mange internationale begivenheder, og når hele byen vibrerer med god stemning, skal byens besøgende mærke det allerede når de lander i lufthavnen,” siger direktør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, Thomas Jakobsen.

Under festivalens 10 dage præsenteres over 1.000 koncerter. Tilsammen bliver de besøgt af over 250.000 publikummer. Flere ankommer til lufthavnen, fortæller lufthavnens passagerchef, Marie-Louise Lotz:

“For de rejsende er lufthavnen det første indtryk af Danmark og København. Vi er en del af hovedstaden og alle de spændende begivenheder. Så nu bringer vi jazz festivalen helt ind i lufthavnens bagageområde.”

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn