KLM øger på Aalborg

0
KLM er største udenrigsselskab i Aalborg Lufthavn.
KLM er største udenrigsselskab i Aalborg Lufthavn.

FLYSELSKABER: Ruteselskaberne fortsætter deres vækst i Aalborg Lufthavn – fra marts næste år kommer KLM op på fire fly på hverdage fra Amsterdam.

Det går godt for udenrigsruterne i Aalborg Lufthavn – de seneste trafiktal, fra november, viste fremgang på 26,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. I november i år var der 27.010 passagerer mod 21.282 i november 2014 på Aalborg Lufthavns udenrigsruter.

Også væksten mærkes hos KLM, der er størst når det gælder passagerer på udenrigs til og fra Aalborg. Således indsætter Skyteam-medlemmet fra marts næste år sine fjerde afgang på hverdage mellem Amsterdam og Aalborg.

Med den øgede frekvens kommer KLM op på 26 ugentlige afgange fra Amsterdam. Den nye landechef for Air France og KLM i Danmark, Frederic Descours, siger: ”År for år stiger efterspørgslen mellem Aalborg og Amsterdam. Øgningen i afgange vil styrke vores position på det jyske marked yderligere.”

Ud over KLM har også Air Baltic, færøske Atlantic Airways, Lufthansa, Norwegian, SAS, Sun-Air, spanske Vueling og Turkish Airlines ruteflyvninger til Aalborg Lufthavn.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn