Klart nytårssignal fra Lufthansa: Stop den ulige konkurrence

6

lufthansaTIRSDAGSKLUMME: Det tyske flyselskab appellerer til den tyske regering og EU-Kommissionen om, at den unfair konkurrence med Golfselskaberne må stoppe. Men næppe nogen ved hvordan.

Af Ejvind Olesen

Lufthansa lægger ikke fingrene imellem i sit nytårsbudskab. Hvis de europæiske flyselskaber skal beholde deres position, og i hvert fald hvis Lufthansa skal beholde sin i Tyskland, må den unfair konkurrence med Golfens store ruteselskaber stoppe.

Den europæiske luftfarts infrastruktur er truet, skriver Lufthansa. Konkurrencen med flyselskaber fra Golfen – primært Etihad, Emirates og Qatar Airways – er ikke fair, når de tre er så stærkt subsidieret af deres respektive regeringer.

Det har flere EU-flyselskaber hævdet igen og igen og så sent som i efteråret, da EU-Kommissionen kom med en ny strategi for international luftfart og forudså nye retningslinjer mod unfair konkurrence. Uden dog at definere, hvad man tænker på.

I sit hyrdebrev til den tyske regering mere eller mindre direkte fortæller Lufthansa, at selskabet i alle funktioner beskæftiger 325.000 medarbejdere, som igen betaler ca. 170 mia. kr. i årlig skat. Hertil kommer alle aktiviteter i datterselskaberne Austrian Airlines, Swiss, og Brussels Airlines.

”Det bliver mere og mere klart, at strukturen og opbygningen af trafikken fra Golfen underminerer Europas flytrafik,” hedder det i nytårsbrevet.

Det gode spørgsmål er så, hvordan man løser det problem til EU-selskabernes tilfredshed. Det kan stort set kun ske på en eneste måde: Open Skies til nye forhandlinger. I værste fald tilbage til bilaterale aftaler.

Det vil på afgørende måde stække flyselskaber fra Golfen. Til gengæld vil det eksempelvis betyde et ordentligt drop i trafikken til og fra Københavns Lufthavn. Modsat vil det styrke SAS, Lufthansa, AirFrance/KLM og alle de andre.

Man kan ikke få alt her i verden.

6 KOMMENTARER

  1. Ja det er et kompliceret spørgsmål, men utroligt at journalister der er tilhængere af det frie luftfarts marked, nu jubler i hænderne over selskaber som Emirates og Quatar der totalt bomber flyindustrien tilbage til monopol tiden. Ja det kan virke som om at det lige nu og her er blevet billigere at flyve, da Emirates er begyndt at flyve med A380. Men hvis de nu havde indordnet sig efter udbud og efterspørgsel havde de så nogensinde indsat en A380 på København? Er den flyver ikke beregnet til de store lufthavne, hvor det er svært at skaffe slots? I Dubai udvider de jo bare og i København der lefler man for de store mega fly og journalisterne kan ikke komme ned fra deres gratis flyvning på business med kæmpen, så de fedter lige så meget for at monopolet skal genindføres.
    Objektivt set så har CPH brugt milliarder på at udvide en bane for 250 ekstra passagerer om dagen. Set fra passagerernes side af ville en ekstra afgang med en 777 have været bedre, det ville give flere forbindelses muligheder samt kortere ventetider i Dubai.
    I journalister bør være mere kritiske til hvad der foregår… A380erens ankomst til København har muligvis kostet en rute til HKG, LAX, daglig rute til MIA og hvad dette måtte føre til af feeder trafik. Jeg ved godt at det bestemt ikke er sikkert at SAS ville have åbnet alle disse ruter op ud af København, men jeg er sikker på at havde CPH ikke ligget i seng med Elirates så havde deres muligheder for at få alle disse ruter været langt større.
    dette er kun begyndelsen, når nu CPH har fået fat på A380, så kommer ARN og OSL samt HEL også snart efter og inden vi ved af det så er SAS, Finair, Norwegian, LH, Air France, KLM etc reduceret til små selskaber der iklke har en kinamands chance. Og gæt så hvad priserne på flybilletter så ligger på??? Samt hjerteligt tillykke med monopolets glade dage… Ingen kan kæmpe imod når nogle selskaber ikke betaler for fuel og får kastet penge i nakken. Open skies fungerer kun når eller hvis alle konkurrerer på nogenlunde lige vilkår, ellers er det kun en fælde for de få til at overtage de mange…

  2. Kloge ord Michael.

    Naturligvis er flere fly fra København til landets bedste – men kun på kort sigt. Skal vi se mere langsigtet på det er det Norwegian og SAS der for alvor skal skaffe vækst til den skandinaviske luftfart.

    Måske problemet for alvor opstod da man solgte CPH. Nu er der private investorer der skal tjene penge på det måske vigtigste stykke intrastruktur i Danmark. Det havde måske været bedre om CPH udelukkende skulle agere med henblik på at skabe vækst i landet og i Ørestadsregionen – og ikke skulle tjene penge til udenlandske investorer.

  3. Nu kan man vel næppe klandre CPH for at udvide alene for EK`s skyld ?
    Der findes flere selskaber der betjenes i CPH, der allerede har en 380`er og muligvis vil flere kunne følge med. Når noget er mulig og attraktivt, så er chancen større for at der kommer flere af den kaliber. I øjeblikket vender SAS jo ligeså meget blikket imod ARN og OSL, så der skal nyskabelse til.
    Intet firma eller deres kuner har godt af den dominernede position som SAS har og har haft.
    Enig med Frederik i at CPH aldrig skulle være solgt, men det er nu engang betingelsen. Derudover så er det selvfølgelig ikke fair med subsidering fra andre stater til luftfartselskaber, men vi må også gribe til egen barm og se hvad alle andre europæiske selskaber har kunnet gøre. Så virker det lidt hult at stå some grædekoner bagefter.
    Havde vi ikke haft LowCost selskaberne, så havde en retur til Paris stadig kostet 4000 kr..

    • Nu er det jo altid spørgsmålet hvad der kom først hønen eller ægget, men mon ikke hvis CPH havde lavet et bedre samarbejde med deres lokale kunder at SAS så havde lagt ekspanderingen i CPH i stedet for ARN og OSL. Lidt som det samarbejde KLM har og har haft i AMS.
      Helt ærligt A380 til København er vist lidt overkill. Igen læs mit indlæg at A380 er lavet til de store lufthavne hvor slots er en mangelvare, ikke en lille lufthavn som CPH… Set fra passagerernes synspunkt havde det været langt bedre med 2 daglige afgange til Dubai, med dertilhørende flere forbindelsesfly samt kortere ventetider i Dubai.
      Helt ærligt, jeg gætter på at inden året er omme så har Emirates droppet afgangen med A380 og indsat en ekstra afgang med 777 eller lignende.
      Så dette handler udelukkende kun om et prestige projekt for både Emirates og CPH, et projekt der har været til enormt gene for CPHs øvrige kunder der har måttet leve med forsinkelser og lukkede startbaner deslige… Mon CPHs forældede bagagebånd sørger for mindre ventetider for passagerenes bagage når A380ern lægger til i lufthavnen? Kommer det til at gå ud over Norwegians og SASs bagage?
      Tilsidst så nævner du en dominerende position som du mener at SAS har, ja måske tidligere, men den er vel ikke så gennemtrængende idag. Alligevel så er det jo lige precis det der er problemet at hvis ikke der bliver taget affære med de mellemøstlige flyselskabers statsstøtte så bliver det dem der får en urimelig stærk position og dermed går det ud over passagerenes valgmuligheder samt priser de skal betale for flybiletterne. Og helt ærligt så vil jeg hellere at SAS og Norwegian er de største og stærkeste på markedet i DK end at vi alle skal via Dubai for at komme til New York etc…

  4. Igen er Amsterdam et glimmerende eksempel på hvordan man kan og måske skulle have gjort , det samme kan siges om HEL hvor også Finnair har et forträffeligt arbejde med den statsejede lufthavn.

  5. @ Michael, hvordan kommer du frem til at udvidelsen af banen samt tilbygningen af C fingeren til A380eren koster milliarder?

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn