Klart formål med en udlicitering

jet-time-atr-fly-SASTORSDAGSKLUMME: Naturligvis udliciterer et stort netværksselskab som SAS for at få det hele billigere, hvad enten det drejer sig om et datterselskab som Cimber, eller Flybe og JetTime. Ellers var der ingen grund til at gøre det.

Af Ejvind Olesen

De kender opskriften i Lufthansa i Air France og hos mange flere. De har også ligesom SAS været udsat for benhårde fagforeningsangreb i anledning af, at en del af produktionen blev udliciteret. Fordi andre mindre selskaber kunne udføre produktionen langt billigere

Man kunne måske sammenligne det med, at fagforeningerne har svært ved at se de gode aftaler sive ud af bagdøren uden, at de var i stand til at gøre noget. Selvfølgelig en bitter pille at sluge. Det ville de for nogle år siden have blokeret til det yderste, men både i Lufthansa, Air France og SAS kunne de godt se en udvikling, som ikke var til at bremse. Og for SAS kunne det have ført til forlis.

Da SAS sidste år overflyttede 12 CRJ fly til Cimber, (og med dem147 kabineansatte) som datterselskab til at overtage regionalruterne, gik der helt koks i forløbet. Faktisk så meget, at SAS truede med afskedigelser af kabinepersonale, hvis de ikke mødte på arbejde. Bølgerne gik højt, og der gik alvorligt skår i ellers gode kollegiale forhold mellem ledere og ansatte.

I dag kan selv kabinepersonalet formentlig godt se, at det faktisk var en storm i et glas vand, for alle SAS-ansatte fik lovning på at komme tilbage til SAS og beholdt deres løn (måske dog nok med undtagelse af lidt fryns), men nu er de tilbage igen.

Hvad de derimod mistede, var et antal arbejdspladser på niveau med, hvad de var vant til – og det samme med fødelinjen, sådan at de unge sluses ind til lavere løn i Cimber. Helt identisk med, hvad der er sket i andre selskaber, også i USA.

SAS har efterhånden udliciteret en hel del ruter efter samme skabelon. Det gælder JetTime med en halv snes fly, og nu gælder det også Flybe, som uheldigvis ikke har styr på overenskomsterne efter, hvad man forstår. Derfor trækker det op til punktstrejker i næste uge.

Det forekommer unødvendigt. Naturligvis skal et selskab, som SAS udliciterer til, have overenskomst. En overenskomst, som Flybe selv må sørge for at få i orden, ellers kvalificerer de ikke til opgaven – men udlicitering kommer man ikke uden om.