Klar med analyse af de 204 største hotelselskaber

0
Ole Egholm.
Ole Egholm.

HOTELLER: Den danske hotelbranche mere end fordoblede sit overskud sidste år i forhold til 2014 – og der er udsigt til et endnu bedre resultat i år, hedder det i stor kommende analyse af branchen.

Omkring midten af næste måned udkommer den årlige hotelanalyse fra Ole Egholm og hans team – i år omfatter den Danmarks 168 største hoteloperatører og de 36 største hotel-ejendomsselskaber.

Analysen medtager hotelbranchens regnskaber, der er udgivet senest 14. oktober 2016, det vil sige især 2015-regnskaberne.

”Analysen er os bekendt den eneste af sin art i Danmark, der både viser navne og individuelle resultater, og samtidig viser både branchens udvikling på alle relevante måleparametre og resultater – både de kønne og de grimme,” siger Ole Egholm og tilføjer: ”Den er blevet til ved gennemgang af Danmarks 399 største hoteller, der alle har mindst 40 værelser. Herfra har vi gennemgået, hvem der ejer hver eneste ejendom og hvem der driver hvert eneste hotel.”

Analysen har også en lang række Top-20 lister over branchens bedste og værste præstationer, f.eks. de flotteste overskud, største omsætning og overskud per værelse, men kigger også branchens største underskud, laveste lønniveauer, ringeste omsætning per værelse osv.

Ole Egholm har tidligere til standby.dk fortalt, at den danske hotelbranche sidste år for første gang havde et samlet overskud på over en milliard kr.; mere end en fordobling af indtjeningen i 2014.

”Vores vurdering er udsigt til et endnu vildere rekordår i år, som vi allerede har en del indikationer af på alle vores forskellige måleparametre,” siger Ole Egholm.

Blandt de 40.525 hotelværelser på de i alt 399 hoteller og konferencecentre i Danmark med mindst 40 værelser, dækker analysen 86 pct. af hotelbranchens værelser på operatørsiden.

Prisen for analysen er i år 3.800 kr. plus moms, og den kan bestilles ved at maile til: ole@danskbrancheanalyse.dk

MBAen Ole Egholm udgav i 2000 sin første brancheanalyse – om rejsebureaubranchen. I 2005 stiftede han Dansk Brancheanalyse og har siden 2006 haft udgivelse af brancheanalyser som sin hovedbeskæftigelse.

I 2015/2016 har Dansk Brancheanalyse udgivet analyser af hotelbranchen, restaurationsbranchen, rejsebureaubranchen, bilbranchen, arkitektbranchen, ingeniørbranchen, revisionsbranchen og reklamebureaubranchen.

Hotelbrancheanalysen udkom for første gang i december 2006. Den 10. november 2016 udkommer den for tiende gang.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY