Kinesere køber tysk lufthavn

0

hahn luftfhavnLUFTFART: Lufthavn – 120 km fra tyske Frankfurt – står til at blive købt af kinesiske investorer. Modsat storlufthavnen i Frankfurt, kan der flyves hele døgnet på Hahn.

Kinesiske Shanghai Yiqian Trading vil købe 82 pct. af Hahn-lufthavnen, der mest er kendt som Ryanairs ”Frankfurt-lufthavn.”

Hahn, en tidligere militærbase, bruges navnlig af Ryanair. Men passagertallet er faldet til 2,7 mio. sidste år – i forhold til næsten fire mio. for 10 år siden. Hahn ejes af den tyske delstat, Rheinland-Pfalz.

I april købte China Everbright Group en del af Albaniens internationale lufthavn i Tirana.

Også kinesiske HNA Group har været på indkøb og har netop købt en del af Virgin Australia og forhandler om køb af Air France-KLMs cateringfirma, Servair.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn